Tysk ASF-udbrud: Næstflest døde vildsvin fundet i EU på en uge

Antallet af vildsvin med ASF i Tyskland er den seneste tid steget kraftigt.

Udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i det østlige Tyskland er for længst oversteget 100 vildsvin, der er fundet med den frygtede svinesygdom.

Antallet er også betydeligt set i europæisk sammenhæng. I perioden 19. til og 25. oktober er der ifølge Markedsnyt for grisekød indrapporteret 21 vildsvin med ASF. Det er kun Polen, der med 58 tilfælde aktuelt har et større udbrud. 

Totalt set er der i opgørelsen, som stammer fra EU-Kommissionen, registreret 91 tilfælde i Tyskland frem til 25. oktober, men det er dog langt efter lande som Polen, Ungarn og Rumænien, der med 3.445, 3.628 og 693 inficerede vildsvin har flest tilfælde i år. 

Belgien, der for tiden forsøger at blive erklæret fri for ASF, står i opgørelsen opført med tre tilfælde frem til 25. oktober i år. 

Tjekkiet, der efter et udbrud af ASF er erklæret fri, havde sine seneste tilfælde i 2018. 

Emneord

ASF i Tyskland , Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle