Tysk ASF-udbrud vokser og overgår nu belgisk udbrud

Det tyske udbrud af afrikansk svinepest er nu større end det belgiske udbrud fra 2018 målt i antal ramte vildsvin inden for de første måneder efter udbruddet er sket.

Udbruddet af afrikansk svinepest i Belgien skete i lighed med det tyske udbrud i september.

Mens udbruddet i Belgien skete i 2018, så er det tyske tilfælde fra i år, og allerede kort inde i december har det tyske udbrud overhalet det belgiske målt i antal ramte vildsvin.

Ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, som nyhedsbrevet Markedsnyt for grisekød bringer, er der i Tyskland frem til 22. november registreret 176 inficerede vildsvin. Den seneste melding fra Tyskland antyder, at udbruddets omfang langt fra er gået i stå og nærmer sig med hastige skridt 200 fund af inficerede vildsvin. 

I Belgien var det tilsvarende antal af inficerede vildsvin frem til årsskiftet 2018/2019 opgjort til 161 styk.

I 2019 fandt de belgiske myndigheder i alt 482 vildsvin med afrikansk svinepest, mens det i 2020 er blevet til tre fund af vildsvin, som var døde flere måneder forinden.

Fra den tyske bekæmpelse af udbruddet af afrikansk svinepest er seneste melding ifølge Markedsnyt for grisekød, at myndighederne har færdiggjort et 125 km langt hegn omkring det første område, hvor smitten blev opdaget første gang. Hegnet er placeret med en afstand på fem km til den indre zone, der ligeledes er indhegnet. 

Herefter er det tanken, at området mellem hegnene lukkes, hvorefter der vil ske nedskydning af vildsvin i dette område.

Emneord

ASF i Tyskland

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle