Tysk grisenotering i stort fald: Slagterier køber udenlandske grise

Noteringen falder med 10 cent.

På grund af de tyske slagterier faldende interesse i at købe frie slagtegrisepartier i Tyskland, er den tyske omsætterorganisation VEZG nødt til at nedjustere den tyske notering markant.

Sådan lyder det fra Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse. 

Den tyske slagtegrisenotering falder med 10 cent til 2,00 euro per kilo. Det svarer til cirka 14,90 kroner. 

Det er første fald i september, hvor den tyske notering har ligget på rekordhøje 2,10 euro per kilo - hvilketsvarer til omkring 15,65 kroner.

Udbuddet af slagteklare grise stiger lidt på det tyske marked, men samtidig er de tyske slagterier p.t. tilbageholdende med hensyn til køb af yderligere slagtegrise.

- Det var ikke et godt tegn, at der ikke blev handlet grise på grisebørsen hos den tyske producentforening ISN, hverken i fredags eller i tirsdags. Efter forlydender er nogle af de store tyske slagterier for tiden interesseret i at købe slagteklare grise fra udlandet, hvor noteringerne er lavere, lyder det fra Danske Svineproducenter.


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle