Tysk håb om prisbund for smågrise er nået

I Tyskland håber markedsinteressenter på, at bunden for prisen på smågrise er nået.

20 euro og igen 20 euro.

Det er prisudviklingen på tyske smågrise på 25 kg den seneste uge, og det får flere tyske markedsinteressenter til at håbe på, at bunden for smågrise er indtruffet.

Smågrisenoteringer rundt om i Europa har lidt de seneste måneder. Danske Svineproducenter kalder udviklingen katastrofal, og producentforeningen henviser til Vions notering for smågrise i Holland, der er faldet fra 54 euro til 16,5 euro på 13 uger. 

"Tyske markedseksperter estimerer, at underskuddet i den tyske smågriseproduktion p.t. udgør 25-30 euro (186-224 kr.) pr. smågris", fremhæver Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

De dårlige noteringer giver sig udtryk i, at antallet af soslagtninger er stigende. I juni og juli lød antallet af soslagtninger på omkring 12-13.000 ugentligt, men er i seneste uge steget til 15.000 styk.

"Tyske markedsinteressenter bekræfter, at flere og flere tyske smågriseproducenter kaster håndklædet i ringen. De regner med, at den tyske sobestand vil falde med cirka 15-20 procent i år", anfører han. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle