Tysk landmand har succes på TikTok

En landmand fra Flensborg-området har taget et af de nyeste og mest populære sociale medier i brug for at oplyse om landbruget.

I én video sidder Thomas Andresen på knæ foran sine køer og fortæller om foder og pasning. I den næste står han ude i marken og snakker om ukrudtbekæmpelse eller majsens modning. 

Videoerne fra sin gård Barslund deler den tyske landmand Thomas Andresen på de sociale medier - og det er blevet et hit. Det fortæller han om til Flensborg Avis.

70.000 følger gårdens side på Facebook og 42.000 på Instagram, men den største succes har han fået på det populære sociale medie Tik-Tok, der nok er bedst kendt for sine dansevideoer.
På TikTok når hans videoer mellem 20.000 og 70.000 personer, og nogle enkelte når endda 100.000 visninger.

"Der er mange fordomme om landbruget - at vi bare forurener og er dyreplagere. På denne måde kan jeg nå ud til rigtig mange og vise, at vi faktisk gør os rigtig mange tanker om vores dyrs velbefindende, og hvordan vi kan beskytte miljøet", siger Thomas Andresen til mediet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle