Tysk landmands-barn drak mælk på Facebook: Væltede ind med vilde trusler

Landmænd er udsat på de sociale medier, viser undersøgelse. Kvindelig landmand forlod Facebook efter voldtægtstrusler mod hendes barn.

En video af et barn, der drikker et glas mælk, mens han står ved siden af en kalv på gården. For de fleste landmænd og familier i det hele taget en helt uskyldig og hverdags-hyggelig begivenhed.

Men for landmand og mor Agnes Greggersen fra Flensborg-området blev videoen forvandlet til en voldsom oplevelse, da hun kort tid efter at have lagt den på det sociale medie Facebook i 2017, fik en voldsom byge af kommentarer. Det skriver jv.dk med henvisning til det tyske medie SHZ.

"Jeg ville ønske, I blev voldtaget og jeres børn hakket i stykker til kød". Sådan lød nogle af de næsten 1700 kommentarer, der på kort tid væltede ind fra især veganere til den unge mors opslag på mediet. Her blev der også truet med voldtægter af både mor og barn.

"Presset blev for stort, og jeg var bange. Vi blev beskyldt for at være dyrplagere eller dyremishandlere", siger hun om årsagen til, at hun til sidst slettede sin profil.

Hver anden tyske landmænd har fået kritik

I dag er hun ifølge SHZ tilbage på Facebook. Men hun er bestemt ikke alene om oplevelsen, viser en ny, ikke-offentliggjort forsknings-undersøgelse fra fra kommunikationsforsker Christian Dürnberger fra Universitetet i Wien.

"Hver anden landmand beretter om heftig kritik, der primært er rettet mod husdyrhold som sådan", forklarer han til SHZ om omfanget af kritik mod tyske landmænd.

Det sker med voldsomme ord om dyreplageri og voldtægt af dyrene, ligesom skribenterne ønsker voldsomme og begivenheder for de landmænd de retter deres vrede imod.

"Man skulle slagte jer, flå huden af jer, tænde ild til jeres huse og dræbe jeres børn", citerer forskeren et eksempel.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle