Tysk mangel på klare svar skaber usikkerhed og fald i produktion

Alle prognoser for tyske slagtesvin i 2019 taler om fald, nogle med helt op til 5-6 procent. Hvad forventer I i Westfleisch?

»Vi tror, at svineproduktionen vil falde. Jeg tror på 2-3 procent. Sobestanden vil falde mest. Men så vil importen af smågrise bare stige«.

Hvorfor forventer du et fald?

»Vi har i Tyskland en masse temaer, der ikke er afklarede. Det gælder kastration, der nu er blevet udskudt to år fra nytår. Branchen vil gerne have det samme, som I har gjort i Danmark. Men lovgivningen siger, at det skal være 100 procent smertefrit. Nu er der igangsat en analyse, men den forventes at tage 2 og et halvt år. Samtidig er gylle et stort problem for mange i vores område. Omkostningerne stiger og stiger, for der er ikke nok aftagere. Derudover arbejder regeringen på et nyt dyrevelfærdsmærke. Det er ikke noget negativt, men det giver usikkerhed om, hvilken vej produktionen går. Og så har økonomien været anstrengt i 2018, og med summen af alt det er det svært at se det positive for en landmand. Mange er usikre på deres fremtid, og hvordan de skal producere«.

Forventer du, at priserne vil fortsætter med at være lave?

»Vi har klart en forventning om højere priser, både fordi 2018 giver en opbremsning i produktionen, og fordi Kina næppe har afrikansk svinepest under kontrol. I dag har vi priser på 1,36 euro/kg slagtevægt (10,12 kr.), men allerede i februar tror jeg, at vi vil se en stigning. I april-maj vil jeg tro, at vi når et niveau på 1,50 euro/kg slagtevægt (11,16 kr.), mens vi over sommeren godt kan komme på 1,60 (11,9 kr.). Det vil give et klart højere gennemsnit i 2019 end i 2018. Men det har vi også brug for«.

Trods prognoser om fald har Tönnies meldt, at man udvider sit slagteri markant. I har også planer om udvidelser?

I 2017 slagtede vi 8,2 mio. grise, - en stigning på 2,7 procent fra året før. I 2018 er vi faldet lidt. Det var frivilligt, fordi vi har renoveret nogle slagterier og i sommer under tørken skruede lidt ned. Priserne var for høje, og i to måneder havde vi negativ indtjening. Men resten af året har vi haft en helt acceptabel indtjening i et svært marked. Vi vil holde antallet af slagtninger i 2019. Vores udvidelse sker ikke i 2019, men er en del af vores strategi 2025. Den vil bringe vores kapacitet fra nu 167.000 grise dagligt til 170.000. Vores investeringer er rettet mod øget effektivitet og fleksibilitet. Men først og fremmest indtjening. Men det vil være muligt at vokse, hvis det er hensigtsmæssigt«.

Hvad vil faldet i antallet af slagtesvin betyde for slagterierne?

»Vores forventning er, at strukturudviklingen endnu ikke er afsluttet. Især blandt Mittelstand, de mellemstore slagterier, vil nogle stoppe i den kommende periode. For der vil selvfølgelig blive kamp om grisen. De, der vinder, er de mest effektive. Der kan være en periode, hvor det bliver lidt hårdt«.

Med den udvikling, der sker, vil der så stadig være afsætning af danske smågrise til Tyskland?

Ja, det tror jeg. Forventningen er, at det er soholderne, der vil reducere produktionen mest. På slagtesvin vil man holde et mere stabilt niveau, så markedet vil bare kompensere. Niveauet for importen af smågrise afhænger mest af, om det kan betale sig for de danske og hollandske eksportører. Men det har i de sidste mange år været tilfældet«.

Hvad har du taget med fra Danish Crown til Westfleisch?

»Jeg har taget meget med. En af tingene er struktur på fabrikkerne. Og så opfølgning på omkostningerne helt ned i detaljen. Jeg finder det utroligt vigtigt, at man som leder har fokus på det operative og er tæt på, hvis man skal drive tingene frem«.

Hvad har du lært i Westfleisch?

»Jeg har lært meget nyt i det sidste år. Westfleisch er utroligt stærk på detail-tankegangen. Man har stort fokus på at være fleksibel og på at have et højt serviceniveau over for detailhandlen. Det er vi rigtig dygtige til, må jeg sige«.

I Danmark taler man meget om den spanske integrator-succes. Bliver dansk og tysk svineproduktion nødt til at kopiere den, hvis man vil konkurrere?

»Jeg ser ikke de spanske selskaber som en trussel, men som en stor konkurrent. De har været dygtige, og vi møder dem alle steder på eksportmarkederne i dag. Men jeg tror ikke, at integratormodellen er eneste årsag til deres succes. Og at de har succes med modellen, er ikke ensbetydende med, at det vil fungere i Tyskland, Danmark eller Holland. Jeg tror ikke, vi vil se samme model i Tyskland i de næste 5-10 år, - det vil kulturelt være at gå for langt. Men vi skal styrke nærheden til landbruget«.

Det mener jeg om:

Lærte meget af Far og Kjeld: »Vi er et produkt af det, vi har lært, og jeg er et produkt af det danske system, hvor jeg jo var gennem 30 år. Gennem min far blev mine søskende og jeg ført ind i branchen og har lært utroligt meget. Det var en fantastisk skole, men også en hård skole, for han var en hård fyr«, siger Steen Sønnichsen om faren Svend Sønnichsen, mangeårig og kendt direktør for Vestjyske Slagterier, der døde tidligere i 2018. »Jeg har lært utroligt meget af ham og også af Kjeld Johannesen (tidligere direktør i Danish Crown, red.). Det er gode læremestre at have i sin karriere, og det er jeg meget taknemmelig for«.

Aktivisters indbrud frikendes: I Tyskland opleves debatten om klima-aftryk og bæredygtighed anderledes end i Danmark. For her er det grisene, der er i fokus som »miljøsvin«, mens forbruget af oksekød er stigende, fortæller Steen Sønnichsen. Også på dyrevelfærds-området er der fokus på grisene.
»Vi har et stigende problem med, at aktivister bryder ind i svinestaldene og filmer. Det har ført til meget pressefokus på landmændene og er vokset til lidt af en hetz, der giver også mange frustrationer i landbruget«, siger han og tilføjer, at aktivisterne indtil er gået fri i retssystemet, fordi man har fokuseret på deres bekymring for dyrevelfærden, frem for at dømme dem for indbrud.

Derfor forlod jeg Danish Crown: Uenighed om den strategiske retning, sat af den nytiltrådte direktør Jais Valeur, fik i starten af 2016 Steen Sønnichsen til at forlade Danish Crown. Hvad uenigheden bundede i, ønsker han ikke at uddybe. Konkurrenceklausuler gjorde, at der gik et år, før han blev ansat i Westfleisch. I dag beskriver han samarbejdet, via so-udbeningen i Westcrown, som fint.
»Jeg var selv med til at bygge det op fra den anden side, og det er en succes, både på samarbejde og resultater. Vi har 2.000 søer og Danish Crown 5.000. Dertil køber selskabet, så man slagter 14.000 søer per uge. Derfor er vi en klar nummer 2 efter Tönnies i Europa«.