Kreaturslagteri nord for Hamborg lukkes efter at hver femte medarbejdere er testet positiv for covid-19 af myndighederne.
Et kreaturslagteri, kun godt 100 km syd for Flensborg, bliver nu lukket på ubestemt tid, på grund af udbrud af covid-19 blandt de ansatte.
Det oplyser den hollandske fødevarekoncern Vion i en pressemeddelelse til det tyske marked.
Slagteriet, der beskætiger op mod 260 ansatte, har nemlig konstateret mere end 50 tilfælde af sygdommen covid-19 blandt medarbejderne.
Dermed er det ikke kun i USA, at slagterier må lukke - men også tæt på den dansk-tyske grænse.
"Af grund af ren forsigtighed og for at beskytte de ansatte har ledelsen af Vion besluttet at stoppe produktionen i slagteriet i Bad Bramstedt. Cirka en tredjedel af de slagte- og opskæringsarbejdere, der er ansat af en underleverandør, er blevet inficeret", oplyser Vion i en pressemeddelelse udsendt søndag.
Heri fremgår det, at to medarbejdere i onsdags blev konstaterte syge. Og i de efterfølgende dage har myndighederne konstateret de mindst 50 tilfælde. Ifølge Vion havde 90 procent af medarbejderne, der blev registreret positive, ingen symptomer.
De berørte medarbejdere er tyske, albanske og rumænske og er for størstedelens vedkommende ansat hos de meget hyppigt forekommende underleverandører i den tyske slagteribranche.
"Størstedelen af inficerede medarbejdere bor i en tidligere Bundeswehr-kaserne, der er omdannet til lejligheder i Kellinghusen (Steinburg-distriktet), mens nogle andre ansatte bor privat i distrikterne Bad Segeberg, Plön, Hamborg og Kiel", oplyser slagteriet.
Her understreger Vion samtidig, at man har fulgt nogle meget høje hygiejne- og sikkerhedsforskrifter, siden pandemiens udbrud. Blandt andet ved brug af engangsdragter og streng adskillelse mellem de forskellige slagtehold. Dette har altså alligevel ikke været nok til at forhindre smittespredningen.
Vion forsikrer, at man vil sørge for fødevareforsyningen til sine kunder samt sikre sine landmands-leverandører ved at slagte kreaturer på andre anlæg i Tyskland og Holland de kommende uger og omdigirigere varestrømme herfra.