Tysk smågrisenotering i ny stor prisstigning

Prisen på smågrise på det tyske marked er for tiden stigende. Notering stiger 30 kroner.

Efter længere tids tilstand er der igen kommet fut inder VEZG-smågrisenoteringen i Tyskland, der ifølge en markedsorientering fra Danske Svineproducenter, stiger 30 kroner.

Dermed er noteringen for 25 kilos-grise på 584 kroner.

Stigningen på smågrise sker i samme uge som den tyske slagtegrisenotering blev hævet med 75 øre.

- Stigningen i den tyske slagtesvinenotering var imidlertid ikke uventet og delvis allerede indregnet i smågrisepriserne. Ikke desto mindre giver den markante stigning på det tyske slagtesvinemarked medvind på smågrisemarkedet, siger Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

Det er ikke kun i Tyskland, der ses stigende noteringer på smågrise.

I går blev der på det danske marked annonceret stigninger på 25-30 kroner.

I Holland er der set noteringsstigninger på fire-syv kroner. Til gengæld står de spanske smågrisepriser stille.

- Alt i alt er der god efterspørgsel på smågrisemarkedet, og markedsinteressenterne er optimistiske med hensyn til den videre prisudvikling, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle