Tyske landmænd hårdt plaget af mus i kornet

Tysk hvede i den centrale del af landet er hårdt ramt af mus.

En massiv plage af mus generer lige nu de tyske landmænd i området Thüringer Becken i det centrale Tyskland.

Især hveden er hårdt ramt med store mørke pletter i markerne, og man forventer nogle steder et tab på op til 40 pct., skriver topagrar.com.

"Vi taber lige nu tre deciton (en tiendedel ton, red.) om dagen", siger chef for landbrugsselskabet Pfiffelbach Lars Fliege til mediet.

Mens årets høst ikke kan reddes, er Lars Fliege mere bekymret for vinterrapsen, hvor de friske skud i efteråret kan blive et festmåltid for musene.

Det kan blive en økonomisk katastrofe, lyder det, og derfor håber landmændene på at få lov til at bruge gift.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle