Tyske landmænd mangler 30 procent på mælkeprisen for at dække omkostninger

De tyske mælkeproducenter får langt fra dækket deres omkostninger via mælkeprisen.

Det viser tal, fremlagt af EMB, de europæiske mælkeproducenters fælles forening.

Heraf fremgår det, at de tyske konventionelle mælkeproducenter mangler hele 30 procent på mælkeprisen - svarende til lige godt en krone per kilo, hvis de skal have alle udgifter dækket.

Omkostningerne løber op i 3,48 kroner per kilo. Men mælkeprisen lød i gennemsnit kun på 2,43 kroner per kilo i april i år.

Dermed er gabet mellem indtægter og omkostninger næsten lige så stort som i kriseåret 2016, melder EMB.

Grunden til de høje omkostninger hos de tyske producenter er følgerne af tørkeåret 2018, melder producentforeningen, der ikke overraskende peger på, at mælkeprisen må og skal op.

Ifølge EMB's tal har der været underskud på den tyske mælkeproduktion, målt på indtægter i forhold til omkostninger i alle år fra 2014 til 2020. Værst var det i 2016 med -34 procent, mens underskuddet i 2014 og 2017 "kun" var på 13 procent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle