Tyske slagterier kan være på vej med højere noteringer på slagtesvin

De kommende uger kan byde på stigende noteringer på tyske slagtesvin.

De tyske slagtesvine afregnes igen til 1,85 euro pr. kg svarende til 13,78 kr., og dermed er markedet fortsat stabilt.

Der kan dog være noteringsstigninger på vej i den kommende tid.

Sådan lyder vurderingen fra Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn.

»Når tyske slagterier er tilfredse med slagtesvinenoteringen, tyder det på, at noteringen ikke er høj nok, og at der er potentiale for prisstigninger i de kommende uger«, anfører han i en markedskommentar.

Han betegner det tyske slagtesvinemarked for meget stabilt for tiden.

»På den ene side kræver tyske slagtesvineproducenter ikke højere priser fra slagterierne med hensyn til de kommende helligdage i denne uge. Tyske omsættere rapporterer, at slagtesvineproducenterne er tilfredse med det nuværende prisniveau, og at de p.t. foretrækker en mere stabil prisudvikling frem for store prisudsving, som vi har set i de seneste år som følge af en priskamp med slagterierne. På den anden side klager tyske slagterier heller ikke over kødmarkedet og lave avancer. Slagtebåndene er fyldt op, og den store efterspørgsel på eksportmarkederne fører endda til mindre prisstigninger på det europæiske hjemmemarked«, påpeger Markus Fiebelkorn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle