Tyske slagtesvin bliver i kulkælderen

Udbuddet af slagteklare grise aftager i Tyskland, men det flytter ikke på noteringen.

1,20 euro pr. kg eller 8,94 kr.

Det er prisen på tyske slagtesvin, som altså ikke rigtig flytter på sig. Der meldes ellers ifølge Danske Svineproducenters markedsanalytiker Markus Fiebelkorn om aftagende udbud af slagteklare grise, men det nytter ikke meget, når efterspørgslen hos slagterierne fortsat er begrænset på grund af det, der betegnes som kronisk personalemangel.

Julen står for døren, men indkomne julebestillinger har ikke resulteret i væsentlige prisstigninger på kødmarkedet, hvor prisen for hele slagtekroppen i sidste slagteuge steg to eurocent.

Der meldes om tilfredshed med de afsatte mængder af svinekød, men coronasituationen i Europa skaber frygt for en ny lockdown. Det kan give sektoren nye udfordringer, hvis dele af samfundet lukkes ned. 

"Til orientering spises der cirka en mio. pølser på fodboldstadions hver weekend, når der er kampe i den tyske fodboldliga", nævner Markus Fiebelkorn som eksempel på en afsætning af svinekød, der kan lide skade, hvis coronaen igen lukker EU ned.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle