Tyske slagtesvin holder prisen

Stabiliseringen på det tyske slagtesvinemarked fortsætter, og noteringen står stille.

Ovenpå en periode med kraftige prisfald for den tyske slagtesvinenotering er der ved at indfinde sig mere ro.

I hvert fald fortsætter den tyske slagtesvinenotering uændret på 1,89 euro pr. kg svarende til 14,08 kr.

"Stabiliseringen af det tyske slagtesvinemarked fortsætter. Udbuddet af slagteklare grise aftager lidt og efterspørges godt fra slagterierne. Alt i alt er det tyske slagtesvinemarked således i balance", lyder meldingen fra Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, der følger det tyske svinemarked tæt.

Han beretter, at der på kødmarkedet ses et lille fald i detailhandelens efterspørgsel i forhold til rekordniveauet og en normalisering.

"Efter forlydender er man i gang med at fylde frysehuse. På eksportmarkederne kommer der igen flere bestillinger fra Kina. De største udfordringer med hensyn til coronavirussen ligger fortsat i logistikken", forklarer han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle