Tyske slagtesvin holder sig igen over 11 kroner

Den tyske slagtesvinenotering er igen uændret på den gode side af 11 kr.

Siden 10. marts har den tyske slagtesvinenotering heddet 1,5 euro pr. kg svarende til 11,18 kr. 

Det fortsætter den med efter dagens fastsættelse af noteringen, for det tyske slagtesvinemarked er igen stabilt og i balance.

Det er meldingen fra Danske Svineproducenters markedsanalytiker Markus Fiebelkorn.

"Udbuddet af slagteklare grise er p.t. ikke særlig stort, men det er slagteriernes efterspørgsel heller ikke på grund af de manglende slagtedage i forbindelse med påsken. I nogle tyske områder er der endda opstået mindre udbudspukler, som dog kan afvikles hurtigt i de kommende dage. Alt i alt stabiliserer det tyske slagtesvinemarked sig således på det nuværende prisniveau", melder han.

Igen mangler kødmarkedet nye impulser, mens flere markedsinteressenter fortæller om en tilfredsstillende eksport, men det er ikke noget til at flytte på noteringerne. 

Prisen for hele slagtekroppe har således ikke flyttet på sig i forrige slagteuge.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle