Tyske smågrise banker videre op i pris

Tyske smågrise løftes i lighed med danske smågrise i pris.

Begejstringen fortsætter på markedet for smågrise. I går var det de danske puljenoteringer, der gik frem, og i dag melder tyske VEZG, at deres smågrisenotering får lagt yderligere 22 kroner på prisen for en 25 kilos-gris.

Dermed lander noteringen på 498 kroner.

Årsagen bag prisstigningerne skyldes ganske enkelt, at udbuddet ikke er stort, men til gengæld meldes om en god efterspørgsel. Det er meldingen fra Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

Han bemærker, at prisstigningerne på smågrisene i Tyskland er et godt signal, selv om den tyske notering for slagtegrise har står stille og har gjort det i en del uger.

- Det indikerer nemlig, at markedet også forventer stigende slagtesvinenoteringer i de kommende måneder, siger han i en markedskommentar.

Markus Fiebelkorn melder samtidig om forlydender om, at prispresset på det tyske slagtegrisemarked er aftagende.

- På grund af de høje energiomkostninger er der ikke meget grisekød på lager, og man er ikke særlig interesseret i at opbygge lagre til sommeren. Derfor regner de fleste markedsinteressenter med, at grisenoteringerne vil stige markant, når supermarkedskæderne begynder at bestille varer til grillsæsonen, oplyser han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle