Tyske smågrise: Håb om at prisbunden er nået

Den tyske Nord-West-notering holder sig i ro - der er håb om, at priserne har ramt bunden.

Efter den seneste prisjustering i sidste uge er der nu udsigt til, at priserne for den tyske Nord-West-notering holder sig i ro.

Noteringen er uændret 41,5 euro, og ifølge Danske Svineproducenter, der følger markedet tæt, er der stabilisering på vej.

»Smågrisepriserne stabiliserer sig efterhånden. De fleste europæiske smågrisenoteringer har været stabile i den seneste uge. Omsættere beretter om, at udbuddet aftager, og at man håber at have nået bunden nu. Det tyske slagtesvinemarkedet er fortsat godt forsynet. Det er imidlertid ikke længere så vanskeligt at sælge slagteklare grise, da udbudspuklerne fra de seneste uger stort set er afsat. Ifølge det tyske fagblad Topagrar er stemningen på kødmarkederne også positiv – både med hensyn til pris og omsætning. Den tyske omsætterorganisation VEZG ændrede derfor ikke den officielle tyske slagtesvinenotering i onsdags«, er meldingen fra producentforeningen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle