Tyske smågrise tager stort prisdyk

VEZG-smågrisenoteringen falder fredag med 3,50 euro.

Da den tyske slagtegrisenotering er faldet med hele 10 cent, cirka 75 øre, i onsdags, giver VEZG-smågrisenoteringen nu også efter.

Det melder den tyske omsætterorganisation ifølge Danske Svineproducenter.

VEZG-smågrisenoteringen falder dermed med 3,50 euro til 52,50 euro, mens noteringen for 8-kilos grise falder med 2,60 euro til 31,00 euro.

- Den grundlæggende markedssituation på smågrisemarkedet har imidlertid næppe ændret sig. Udbuddet er usædvanlig lille for denne årstid, men den store usikkerhed med hensyn til den videre prisudvikling på grisemarkederne fører til, at nogle tyske slagtesvineproducenter venter med at aftage nye smågrise, skriver Danske Svineproducenter.

- Det er derfor ikke altid nemt at afsætte frie smågrisepartier.


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle