Tyskland: To besætninger ramt af afrikansk svinepest

Der er nu konstateret udbrud af den frygtede afrikanske svinepest i tambesætninger i Tyskland.

Tyskland har nu registreret sine første udbrud af afrikansk svinepest i tambesætninger.

Det bekræfter de lokale myndigheder i delstaten Brandenburg i en pressemeddelelse sent torsdag aften lige kort før midnat.

Heri fremgår det, at to besætninger er ramt. De to besætninger ligger henholdsvis i Spree-Neiße og Märkisch Oderland.

Begge i områder, der i forvejen var omfattet af de zoner, der har været ramt af restriktionerne, der skal forebygge udbrud af ASF, siden vildsvin blev konstateret smittet med sygdommen i september sidste år.

Smitten blev konstateret i Spree-Neiße, efter et dyr blev fundet dødt i en besætning med 200 svin.

Sagen i Märkisch Oderland drejer sig om et dyrehold på to grise. Smitten er bekræftet, melder myndighederne, af det nationale Friedrich Loeffler Institut, der overvåger ASF-udbrudene i Tyskland.

Brandenburg-delstaten ligger i det østlige Tyskland, helt op til grænsen til Polen, hvor smitten også vurderes at være vandret med med de vildsvin, der krydser grænsen. Delstaten omfatter også hovedstaden Berlin.

Spree-Neiße ligger meget sydligt i delstaten, tæt på grænsen til Polen og lidt nord for Dresden. 

Märkisch Oderland ligger derimod en del længere nordpå - øst for Berlin.

"Jeg beklager meget, at vi nu også har de første tilfælde i tamsvinebesætninger, men det kunne desværre ikke helt udelukkes. Jeg vil derfor gerne appellere til alle svinebedrifter om nøje at overholde de strenge biosikkerhedsforanstaltninger, især i mikrobedrifter, for at forhindre yderligere udbrud på husdyrbrug," udtaler forbrugerbeskyttelsesminister i Brandenburg, Ursula Nonnemacher.

I Brandenburg-delstaten er der siden september sidste år fundet over 1.200 vildsvin inficeret med ASF.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle