Tyskland er et langt sejt træk for Gråkjær

Det vestjyske byggefirma Gråkjær satser på at få et par staldprojekter i hus som følge af deltagelsen i årets EuroTier.

Siden 1989 har byggefirmaet Gråkjær været repræsenteret på det tyske marked. Derfor er deltagelse på EuroTier også helt naturlig for salgsdirektør Martin Rindom.

»EuroTier er først og fremmest en vigtig, regional messe for os. Det tyske marked er vigende, og producenterne bliver udsat for et stigende miljøpres. Men Tyskland er stadig en vigtig del af vores butik, » forklarer Martin Rindom.

I løbet af messens fire åbningsdage satser han på at komme i kontakt med eksisterende kunder og nye kunder.

»Vi oplever, at mange af vores eksisterende kunder er gode til at komme forbi vores stand,« siger Martin Rindom, der har ros til EuroTiers udbud af udstillere:

»Messen har en større bredde inden for husdyrområdet end tilfældet er på Agromek. Desuden er messen stærk på tekniske ting og biogas,«

Han vil betegne deltagelsen i EuroTier som succesfuld, hvis der blandt de forhåbentlig mange kontakter er to henvendelser, som munder ud i konkrete byggeprojekter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle