Tyskland og Spanien siger nej tak til danske bøffer

Eksporten af dansk okse- og kalvekød går tilbage. Især tyskerne spiser mindre dansk kød.

Der bliver spist færre danske okse- og kalvekødsbøffer i Tyskland og Spanien. Og selvom de danske produkter har vundet lidt større indpas i Sverige og Italien, går Danmarks samlede eksport af okse- og kalvekød tilbage i årets første seks måneder.

Det viser en ny opgørelse fra L&F.

Total set blev eksporten mindsket med 10 procent fra 52.051 tons til 46.687 tons. Indtægten på eksporten gik dog kun tilbage med 7,9 procent fra 1,45 mia. kr. til 1,33 mia. kr.

Tyskerne importerede i årets første seks måneder 28,6 pct. mindre okse- og kalvekød fra Danmark, imens Spanien købte 22 procent mindre dansk kød. Eksporten til Sverige og Italien gik frem med henholdsvis 9 og 11 procent.

Selvom den danske eksport af okse- og kalvekød går tilbage, er det også interessant at bemærke, at importen også går tilbage i årets første seks måneder. Således blev der importeret 47.537 tons okse- og kalvekød til Danmark, hvilket er 7,5 procent mindre end samme periode sidste år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle