Tyskland står til at vinde parmesan-sag

Et stort mejeri i de sydtyske alper skal have lov til at bruge betegnelsen parmesan om en hård ost, hvis det står til en generaladvokat med tilknytning til Den Europæiske Domstol.

EU Kommissionens jurister havde ellers krævet, at Tyskland skulle forbyde brugen af betegnelsen parmesan om oste, der ikke er lavet i Italien, i overensstemmelse med en EU-afgørelse fra 1996. Efter generaladvokatens overraskende udmelding vil Den Europæiske Domstol ifølge Agra Europe formentlig senere i år give Tyskland lov til at bruge betegnelsen parmesan om tyske oste med den begrundelse, at de italienske producenter i stedet for ordet parmesan bruger betegnelsen Parmigiano Reggiano.

Så sent som i 2005 tabte Tyskland - og Danmark - ellers en tilsvarende sag om brugen af betegnelsen feta.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle