Tyve stjal 70 kilo højrebsbøffer fra besøgsgård

Natten til lørdag brød tyve ind hos Freerslev Kotel og stjal 70 kilo højrebsbøffer samt en computer og sodavand.

"Til de personer, der u-inviteret besøgte os i nat: Vi håber så inderligt, at I får voldsomt mavekneb, når I sætter de 70 kg højrebsbøffer til livs, som I stjal fra gårdbutikken".

Sådan starter Erik og Inge Christoffersen Holding et opslag på Facebook efter de lørdag morgen stod op til, at der blevet brudt ind på deres gård Freerslev Kotel og Besøgsgård.

Tyvene tog alt fra 70 kilo højrebsbøffer, og dermed en stor del af ægteparrets varelager, til en computer, sodavand, chips, slik, kager og øl.

Selvom ægteparret har ligget og sovet kort fra, hvor tyven eller tyvene er kommet ind, har de ikke hørt noget. De ubudne gæster tog nemlig listerne af et vindue og løftede det ud for ikke at larme.

"De har jo et eller andet sted gået efter os. Og den følelse er ikke rar. Den følelse, at der er nogen, der har gået rundt og ledt efter en indgang, den er ikke rar", siger Erik Christoffersen til Tv2 Lorry.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle