Tyveknægt gik i jordbærfælde - her er straffen

En 21-årig er blevet dømt for fire tyverier mod en jordbærbod i Nordjylland.

I Vendsyssel lykkedes det i sommer ejeren af en jordbærbod at lægge en fælde for en tyv, der fire gange hen over sommeren var brudt ind i boden og havde tømt pengekassen.

Han lagde han sig en aften på lur og ventede tålmodigt på, at tyven dukkede op. Da tyven for femte gange listede ind i boden, sprang ejeren frem fra sit skjul og skruede en plade på døren, så tyven ikke kunne komme ud.

Det førte til, at politiet anholdt tyven, som var en dengang 20-årig mand. Tirsdag blev manden, der nu er 21 år, idømt 10 måneders fængsel, hvoraf fire måneder er gjort betinget for tyverierne fra jordbærboden og et røveri samme år.

Det skriver Nordjyske.

Tyven blev dømt for alle tyverierne og forsøget på tyveri den aften, han blev fanget. Ligeledes blev han dømt for et røveri mod en Netto i Brønderslev. Det nægter han sig dog skyldig i.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle