Uændret svinepris -varmen vælter markedet omkuld

Danish Crowns slagtesvinenotering er uændret for uge 27.

Slagtesvinenoteringen for uge 27 er uændret. Prisen på slagtesvin forbliver derfor på 11, 80 kr. pr. kg. 

Sonoteringen falder 20 øre og ender dermed på ni kr. pr. kg. 

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Sommeren har for alvor fået fat i Midt- og Sydeuropa, men den pludselige hedebølge gør faktisk ikke noget godt for salget af grisekød i Europa.

"Varmen har nærmest væltet markedet omkuld, for hvor lunt sommervejr stimulerer salget af alt fra koteletter og mørbrad til pølser og skinker, så har den pludselige hedebølge fået salget til at bremse op, fordi mange simpelthen mister appetitten i varmen", fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Priserne på stort set alle delstykker er under pres, men en større eksport ud af Europa og en bredere markedsadgang gør, at det indtil videre er muligt at holde priserne oppe.

"Markedet for eksempelvis so-kød findes nærmest udelukkende i Europa, og der ser vi priserne sive i øjeblikket. Samtidig er eksporten til Kina gået en smule ned i tempo, og det betyder, at der pludselig igen er blevet kamp om ordrerne i Europa. Den kamp kan vi langt hen ad vejen holde os ude af, men vi ser nogle af vores kolleger, der lige nu er en smule i panik, fordi de levende grise er dyre i indkøb", siger Lars Albertsen.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle