Den nye regering og landbrugsministeren fastholder ambitionerne om at fordoble det økologiske areal samt eksporten og forbruget. Uden de to sidste komponenter er det ren ønsketænkning.
Landets nye fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen (V) var klar i spyttet, da han i sidste uge gæstede Økologisk Landsforenings generalforsamling.
Ifølge mediet økologisk.nu slog ministeren fast, at den nye regering fastholder den tidligere S-regerings målsætning om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
I en tid, da forbrugerne i nogen grad vender økologien ryggen, fordi de skal kunne betale el- og gas-regninger, kan det virke uden jordforbindelse med den slags vidtløftige ambitioner.
Lige nu er Arla i færd med at gøre det lettere for mælkeproducenter at skifte fra økologisk til konventionel, fordi økomælken ganske enkelt ikke kan sælges i tilstrækkelige mængder, og hvad skulle fornuften så lige være i at skulle fordoble det økologiske areal?
Hvis man skal skære helt ind til benet er det letteste i regeringens ambition også at fordoble arealet. Det kan man i og for sig gøre med et pennestrøg.
Men der er en anden del i regeringens ambition, og det er, at både forbruget og eksporten samtidig skal fordobles. Disse to sidste dele er ikke bare forudsætning for, at det giver mennig at fordoble det økologiske areal, det er også de absolut sværeste.
For det kræver en ændring hos forbrugerne, og de er slet ikke så nemme at styre endda. Der er ofte ganske langt imellem, hvad man siger, at man køber, og hvad man så rent faktisk putter i indkøbskurven. Pengepungen får som regel det sidste ord.
I øjeblikket er Jacob Jensen på besøg i Japan og Sydkorea, og her er der indgået en aftale om bæredygtig omstilling af fødevaresektoren.
Nu kan den slags aftaler nogle gange knap være det papir værd, de er skrevet på, men netop Japan og Sydkorea er på grund af deres relative velstand i hvert fald gode bud på eksportmarkeder, hvor man kan afsætte danske kvalitetsfødevarer. Herunder økologiske. Højere lvalitet til højere pris.
Samtidig er det med henholdsvis 125 og 51 millioner indbyggere ganske store markeder, hvor selv små andele vil batte noget, og da landene så oven i købet interesserer sig for bæredygtig omstilling, er der i hvert fald et potentiale i øget samhandel med disse lande. Da de samtidig er stabile demokratier, er fundamentet for langvarige og stabile aftaler til stede.
Men det er indtil videre fugle på taget, og vigtigt bliver hjemmemarkedet, hvor forbruger i helt en anden grad end nu skal købe økologisk, før et fordoblet areal giver mening.
Problemstillingen er i og for sig den samme, som ligger og lurer i kølvandet på politikernes ønske om at indføre en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Her går man også ind fra politisk hold og blander sig i de almindelige markedsmekanismer, og det skal man være påpasselig med, for hvis ikke efterspørgslen på disse varer er der, bliver det ikke svært at udpege, hvem der til sidst står med den lange næse.
Forbrugerne stemmer med fødderne.
