Betalt indhold af Landbrug & Fødevarer

Uden Nikolajs hjælp havde det kostet mig 100.000 kr.

Sommeren 2018 står for mange landmænd klart i hukommelsen, grundet den meget tørre og varme sommer.

Tørken gav store udfordringer i forhold til at vande markerne hvilket blev forværret af lang behandlingstid hos landets kommuner. 

En af de landmænd der var desperat for at få tilladelse til at hente mere vand, var Brian Fruergård-Roed. Efter at have vandet i to måneder, måtte han slukke for vandingsmaskinen fordi han ikke havde tilladelse til at hente mere vand op. En katastrofe fordi han er økologisk mælkeproducent og skal have køerne på græs hver dag. Vandede han mere, stod han til træk i landbrugsstøtten.

Samtidig var der lang behandlingstid hos kommunerne på grund af ferie. Mange landmænd var derfor desperate for at få tilladelse til at hente mere vand, men var samtidig bange for at få trukket deres støtte.

Brian Fruergård-Roed valgte at ringe til sin lokale landboforening for at spørge om råd. En feriemedarbejder sendt Brian Fruergård-Roed videre til Landbrug & Fødevarer.  

”Landbrug & Fødevarer trådte straks i aktion, da jeg kom i kontakt med dem. Allerede samme eftermiddag fik jeg en skabelon til, hvordan jeg kunne søge om mere vand, og om aftenen fik jeg besked om, at jeg ikke ville få en sag med krydsoverensstemmelse, hvis jeg fortsatte med at vande efter at have indsendt en ansøgning. Det var en imponerende hurtig reaktion”, siger Brian Fruergård-Roed.

”Uden hjælpen fra Nikolaj fra Landbrug & Fødevarer havde jeg været nødt til at vande videre og løbe risikoen for et træk i støtten, som i mit tilfælde ville have kostet 100.000 kroner”.

Landbrug & Fødevarer arbejder fortsat på at øge det politiske fokus for en smidigere behandling af vandingstilladelser til landmænd i tørkesituationer.

Sponsoreret Landbrug & Fødevarer, Brian og Nikolaj

Se mere om hvordan Landbrug & Fødevarer hjalp landmænd som Brian Fruergård-Roed i videoen i toppen.

Emneord

sponsoreret , Landbrug & Fødevarer , retshjælp , vandingstilladelse , landbrugsstøtte

Forsiden lige nu