Udfordret smågriseeksport får Danish Crown til at genindføre venteliste

Store udfordringer med at afsætte danske smågrise til eksport har skabt stor vækst i produktionen af slagtegrise i Danmark. Danish Crowns slagtekapacitet er allerede fuldt udnyttet, og derfor genindfører Danish Crown nu en venteliste.

Flere svineproducenter vil gerne begynde at levere grise til Danish Crown, men da slagteriets slagtekapacitet allerede er udnyttet fuldt ud, må man nu indføre venteliste for nye andelshavere igen.

Det melder Danish Crown i en pressemeddelelse, hvor det fremgår at beslutningen om at genindføre ventelisten på et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag og er gældende fra dags dato.

Det er især det omfattende udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland og Polen, der udfordrer den store eksport af danske smågrise, hvorfor flere har ønsket at holde deres grise i Danmark. 

Erik Bredholt, der er bestyrelsesformand i Danish Crown, fortæller, at tilførslerne til Danish Crown gennem en længere periode har været stigende.

"Vi er helt aktuelt en lille uge bagud med afhentningen af tilmeldte grise fra vores andelsejere. Det er ikke en holdbar situation. Samtidig er der en stigende interesse for at blive en del at Danish Crown, så derfor ser vi os nødsaget til igen at indføre en venteliste for optagelse af nye griseandelsejere", siger Erik Bredholt i meddelelsen.

"Vi vil fortsat gerne byde nye andelsejere velkommen i Danish Crown, men det skal ske i et tempo og på en måde, der ikke forringer den service, vi skylder vores eksisterende andelsejere. Vi vil følge udviklingen nøje", siger Erik Bredholt.

Der blev sidste vinter lukket for optag af nye andelshavere hos Danish Crown, der åbnede for nye producenter tilbage i marts.

Der er nu igen oprettet venteliste for optagelse af nye griseandelsejere, mens der uændret er åbent for nye so- og kreaturandelsejere.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle