Udsigt til øget kontrol af sprøjtemildler: "Få nu styr på det kemirum"

Efter der nu igen er fundet ulovlige sprøjtemidler på 25 procent af alle kontrolbesøg hos tilfældigt udvalgte landmænd, så lægger regeringen nu op til at stramme kontrollen. Seges-ekspert ærgrer sig over, at mange landmænd ikke får ryddet op i deres kemirum.

Der skal sættes hårdt ind overfor brug af ulovlige sprøjtemidler. 

Det meddelte miljøminister Lea Wermelin (S) i denne uge forud for forhandlingerne af den kommende pesticidstrategi. Regeringen har således spillet ind med - ifølge Avisen Danmark - at der skal tilføres 40 procent flere midler til pesticidkontrollen hos landmænd, forhandlere og i tolden.

Det sker efter, at der i hvert fald siden 2016 hvert eneste år i pestidkontrollen er blevet fundet ulovlige midler hos et sted mellem 20 og 25 procent af alle kontrolbesøg hos tilfældigt udvalgte landmænd. I den målrettede kontrol, hvor man går efter de områder, hvor man vurderer, at der er størst risiko for fejl og overtrædelser, er der ved seneste kontrol i 2019/2020 fundet ulovlige midler i 56 procent af kontrolbesøgene.

Ved den seneste fem-årige aftale for en pesticidstrategi, blev der samlet afsat 81 millioner kroner til målrettet kontrol af pesticider.

"Det undrer mig virkelig"

Fra Seges ærgrer landskonsulent i afdelingen Planteværn, Jens Erik Jensen sig kraftigt over, at myndighederne næsten konstant har så stort held med at finde ulovlige midler, når de kontrollerer, hvad der er opbevaret i landmændenes kemirum.  

"Jeg ærgrer mig over, at vi skal diskutere det her hvert eneste år. Der er jo lavet rigtig gode værktøjer, så man nemt kan undgå det", siger han, og henviser blandt andet til Kemitjek, der er en app, som Seges har lavet.

Her kan landmanden med sin telefon selv scanne de produkter, som vedkommende har stående, og se om de stadigvæk er lovlige.

"Og en ulovlighed er altså en ulovlighed. Du kan ikke gradbøje det. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man i landbruget ikke kan få knækket den her kurve. Det undrer mig virkelig", siger han.

Mange ældre landmænd

Skal han selv give et bud på, hvorfor tallene for, hvor mange ulovlige midler det er, som bliver fundet ikke ændrer sig, så er det, at der måske er mange ældre landmænd, der ikke helt har tjek på at bruge sin smartphone til at kontrollere sit kemirum.

"Og måske kan de så ikke nænne at smide noget ud, og så misser de en dato for, hvornår produktet er udløbet. Men hammeren falder jo, hvis det bliver fundet bare få dage efter, at det er blevet forbudt", siger Jens Erik Jensen.

Han forklarer, at i de senere år er der flere eksempler på midler, der er blevet forbudt, men som man har kunne finde i et næsten enhvert kemirum hos en landmand. Som helt nye eksempler nævner han skadedyrsmidlerne Karate og Biscaya, der indeholder aktivstoffer, som er blevet forbudt i år.

"Men det er ingen undskyldning efter min mening, at man ikke får ryddet op i sit kemirum. Som professionel landmand, så skal man da have styr på det her", siger Jens Erik Jensen.

Få ender på marken

Fra miljøminister Lea Wermelin lyder det, at de ulovlige midler er særdeles dårligt nyt for vandmiljøet.

"Det udgør en risiko for vores drikkevand, og det skal der sættes hårdt ind overfor", sagde hun torsdag.

Ifølge Seges-eksperten i planteværn så er det dog heldigvis meget begrænset, hvad det er af ulovlige midler, som også ender ude på marken.

"Det hører til absolut undtagelse, at de bliver brugt. Og det gør det jo ekstra ærgerligt, at vi så år efter år skal trækkes med de her sager, som betyder rigtig dårlige omtale. Hverken miljø eller sundhed lider skader. Det handler alene om, at man har haft det stående, og ikke har fået smidt det ud", siger han.

Han påpeger, at bøderne for at have ulovlige midler stående også er store. Når det for eksempel kommer til Biscaya, så starter bøderne typisk på 15.000 til 20.000 kroner. 

"Så det kan altså mærkes, hvis du har sådan en sjat stående. Så det kan altså godt betale sig at ofre en eftermiddag i kemirummet", siger han.

Meget få udenlandske midler

I forbindelse med en massescreening af grundvandet i 2020 blev der fundet rester af sprøjtemidler, som aldrig har været godkendt i Danmark, 

Fra Jens Erik Jensen lyder det, at kigger man på resultaterne af pesticidkontrollen hos landmændene, så er det typisk danske midler, der er løbet over datoen, som bliver fundet. I 2020 var kun 1 procent af de midler, som blev fundet fra udlandet. Det vil sige midler, som formentlig ulovligt er blevet importeret til landet.

"Det er 1 procent for meget, men trods alt tilfredsstillende, at der ikke bliver fundet mere end det", siger han.

Bæredygtigt Landbrug undrer sig

Hos Bæredygtigt Landbrug undrer næstformand Gustav Garth-Grüner sig over, at regeringen vil øge kontrollen på området. I en kommentar sendt til Landbrugsavisen, skriver han:

"Området om pesticider har jo politisk bevågenhed, specielt blandt regeringens røde støttepartier – måske er det med den vinkel, Lea Wermelin nu tager sagen op".  

"Rent fagligt er det mere nødvendigt at kaste blikket på de mange ikke-nedbrydelige og uregistrerede stoffer, der tilflyder vores miljø – fra flere sider – blandt andet PFOS/PFAS og de store generationsforureninger", skriver han.

De politiske forhandlinger om årets pesticidstrategi startede fredag.

Faktaboks

Øget kontrol af ulovlige midler

Regeringen vil afsætte 40 procent flere penge til pesticidkontrol, som udføres hos landmænd, forhandlere og i tolden. Den styrkede kontrol målrettes dem, som i forvejen har en høj overtrædelsesprocent.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle