Udsolgt af kvalificeret arbejdskraft i agro- og fødevareindustri

Den danske beskæftigelse er tårnhøj på grund af stærkt økonomisk opsving. Det er positivt for arbejdssøgende, men begynder at blive en udfordring for de virksomheder, der har brug for faglært arbejdskraft.

Hver fjerde virksomhed i agro- og fødevareindustrien har svært ved at finde de rigtige medarbejdere.

Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.

Det sker som resultat af en stigende beskæftigelse i Danmark, hvor ledigheden er nede på 3,9 procent i landsgennemsnit.

I Jylland er ledigheden endnu lavere hvor hver femte kommune har en arbejdsløshed på under tre procent.

"Det er især Vestjylland, der mærker den lave ledighed. En af udfordringerne er, at området har en forholdsvis høj koncentration af virksomheder i fødevareklyngen", lyder det fra cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer Frank Øland.

Faglærte er en truet art

Det er især de faglærte arbejdere, der er svære at finde i nutidens arbejdsmarked.

"Det er lidt hen af det samme, som vi så inden finanskrisen i 2008. Dengang var der især mangel på arbejdskraft i byggeriet, men nu må man sige, at manglen er mere generel, når det kommer til faglærte", siger cheføkonomen.

Landbruget og fødevareindustrien bruger generelt en stor mængde faglært arbejdskraft, og erhvervet kommer derfor nemt i klemme ved den nuværende ledighedsprocent.

"Efterspørgslen er bare større end udbuddet i øjeblikket, og det er virksomheder som mejerier og slagterier, der nu mærker, at vi har et underskud af faglærte arbejdstagere", forklarer Frank Øland.

Figuren herunder viser, hvilke typer arbejdskraft de danske virksomheder i Landbrug & Fødevarers panel har svært ved at finde.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle