Udvalgt til weekend: 31 år, 1.500 hektar, køer og grise - ung landmand sikrer sig stærkt grundlag

Da Morten Svendsen var yngre, bestemte han, at inden han blev 30 år, ville han drive 500 hektar. Det mål nåede han allerede som 26-årig. Nu fem år senere driver han 1.500 hektar.

Når man bor på Vestlolland og går med drømmen om at blive selvstændig landmand, kan der godt være meget langt til målet.

Morten Svendsen kommer fra vestlollandske Horslunde, hvor jordprisen ofte er over 300.000 kroner pr. hektar. Og han har drømt om at blive selvstændig landmand i rigtig mange år.

"Jeg kan huske, at da jeg gik på landbrugsskole, sagde jeg, at jeg aldrig kommer til at eje noget", fortæller Morten Svendsen.

For at begynde, måtte han uden for øen. Det blev til en forpagtning på Møn. I første omgang på 180 hektar, året efter yderligere 100 hektar og året efter 100 hektar.

"Det gik faktisk godt", smiler Morten, der bl.a. dyrkede roer, da de stadig kunne indbringe en ordentlig pris, og græsfrø, som også gav godt. Og så selvfølgelig korn.

I begyndelsen passede han jorden selv, men efter det første år blev en elev ansat.

"Det er noget anderledes, når man har folk i gang", erkender Morten Svendsen.

Skabte grundlaget

Det er indtægten fra de første år, der har skabt grundlaget for den bedrift, Morten Svendsen driver i dag. MS Landbrug, hedder den, og i dag er det en bedrift, hvor der drives omkring 1.500 hektar, hvor der er en svineproduktion med 1.000 søer og produktion af 32.000 grise, der sælges som 30-kilosgrise, og hvor der er en mælkeproduktion med 250 jerseykøer.

"Det er egentlig gået ret stærkt", konstaterer Morten Svendsen beskedent.

Den første ejendom på 77 hektar - en planteavlsejendom ved Nr. Broby - overtog han i 2016.

"Vi købte den, fordi prisen var fordelagtig i forhold til den forpagtningspris, vi ellers betalte. Men det er svært at få økonomi i 77 hektar".

Inden for halvandet år fik han mulighed for at købe yderligere fire ejendomme i området. Det betyder, at MS Landbrug i dag driver både svineproduktion, mælkeproduktion og har omfattende planteavl.

"Jeg vidste ikke meget om grise".

I dag må det siges at være fortid. Faktisk er produktionen af grise blevet noget af det, som Morten Svendsen går mest op i. Driftsledelsen er lagt i hænderne på en tidligere selvstændig svineavler. Produktionen er en del af Fokus 35, som er grundlaget for at opnå den bedst mulige produktionseffektivitet. Det skal gå hånd i hånd med et lavt nulpunkt. Og nulpunktet skal sænkes nu, hvor priserne er gode, så bedriften står rustet til den dag, hvor priserne på grise igen falder.

"Jeg er jo egentlig plantemand. Men det fascinerer mig, at der er så mange knapper at skrue på, når man producerer grise".

30 kilos grisene vokser op i nyrenoverede klimastalde, bl.a. en sostald, hvor alt inventar var pillet ud. Det er de folk, der i sæsonen arbejder i marken, der sammen med Morten og lokale håndværkere har stået for langt hovedparten af ombygningen.

Og her er vi nået frem til noget centralt i Mortens strategi: At udnytte alle de ressourcer, der er til rådighed.

Den anden del af strategien handler om at fordele risikoen. Går det skidt i en produktion, kan en anden produktion være med til at sikre økonomien. Lige nu er det høje priser på svin, der understøtter et markbrug, hvor kornet sælges til 100 kroner pr. tønde.

Da svinepriserne var lave, understøttede køerne den øvrige produktion.

Strategien for fremtiden sikres bl.a. af et gårdråd med professionelle rådgivere. Er der noget i verdenssituationen, der gør, at strategien skal ændres?

Køerne samlet

Køerne er en historie for sig: I dag er mælkeproduktionen samlet i en stald, hvor de udslidte robotter er skiftet ud med en malkestald. Og så passes de 250 køer af danske og udenlandske medarbejdere under ledelse af Morten Svendsens kæreste Britta Larsen. Hun sidder med i den daglige ledelse og varetager det administrative.

Egentlig er hun bankuddannet, men har taget udfordringen op med at stå for mælkeproduktionen.

"Jeg har daglig dialog med de ansatte, og i den tid, vi har haft køerne, er ydelsen steget med omkring fem kilo mælk".

Systematik er en væsentlig forklaring. En god rådgiver en anden. Arbejdsomhed en tredje. De udenlandske medarbejdere har tilpasset sig danske forhold og er flittige og pligtopfyldende.

Faktaboks

Blå Bog:

  • 2015: Driver forpagtninger på Møn.
  • 2016: Køber tre ejendomme på Fyn.
  • 2017: Køber to ejendomme med svineproduktion på Fyn.
  • 2018: Effektiviserer driften. Ny malkestald tages i brug.
  • 2019: Nye klimastalde tages i brug.

Bedriften:

  • 1.500 hektar delvist forpagtet, dels på Møn, dels på Fyn.
  • 250 malkekøer - jersey.
  • 1.000 søer.
  • Produktionen af 30-kilosgrise.
  • 80 procent af jorden dyrkes pløjefrit.
  • Driver en smule maskinstation med bl.a. gyllekørsel.
  • Flytter maskiner mellem gårdene på Fyn og den forpagtede jord på Møn.

Det har vi lavet:

  • Bygget nedlagt sostald om til klimastald med produktion af 30-kilosgrise.
  • Flyttet køerne til ny kostald.
  • Skiftet malkerobotter til malkestald.
  • Introduceret pløjefri drift.
  • Investeret i nye maskiner.

Mine gode råd:

  1. Gennemgang: Hvis du køber en nødlidende ejendom eller et konkursbo, skal du være nøjeregnende med at gå bedriften igennem. De fejl, du opdager, skal du få ind i finansieringen.
  2. Udskiftning: Du skal være klar til at skifte nogle af de tidligere medarbejdere ud. Det kan være nødvendigt for at ændre retning.
  3. Nulpunkt: Sørg for et lavt nulpunkt.
  4. Familien: Vær klar over, det har en familiemæssig pris, som ikke kan gøres op i penge.

5 år fra nu: 

  1. System: Vi effektiviserer og sætter hele bedriften i system.
  2. Mindre jord: Måske lidt mindre jord, når forpagtningsaftalen på Møn udløber.
  3. Flere grise: Vi vil gerne udvide med lidt flere søer i den udstrækning, det kan lade sig gøre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle