Velfærd i svinestalde er på dagsordenen i mange EU-lande. Bedre dyrevelfærd giver sjældent bedre indtjening, så det er en stor udfordring, når nye krav skal opfyldes.
Den politiske og forbrugermæssige dagsorden omkring velfærd er påfaldende ens i store svineproducerende lande som Frankrig, Italien, Holland, Tyskland, Spanien og Danmark.
Det kunne L&F og Seges Svineproduktion konstatere efter en konference om emnet, som Frankrig havde taget initiativ til.
"Kravene er stigende, men mulighederne for at få en merpris er begrænsede", konstaterer Trine Vig, L&F, der sammen med Vivi Aarestrup Moustsen, Seges Svineproduktion, repræsenterede Danmark.
Alle seks EU-lande oplever udfordringer med stigende krav til dyrevelfærd fra samfundet og begrænset mulighed for en merpris i markedet.
Når det kommer til udvikling og implementering af praktiske løsninger, for eksempel løsdrift i farestalden, er Danmark fortsat foran andre lande.
"Det danske samarbejde mellem svineproducenter på den ene side og forskning & udvikling på den anden side, giver os værdifulde forspring når det kommer til at finde praktiske og brugbare løsninger", lyder det fra Trine Vig.
Klik på billedet for at se det i en større version.
Holland: 75 procent af svinekødet er mærket »Beter Leven«
Mærket har så stor opbakning, at 75 procent af det ferske og forarbejdede svinekød sælges under mærket. Minimumskravene for mærket ligger dog noget lavere end danske hjerte-grise.
Hovedparten producerer på niveau 1, hvor der ikke er krav om løse søer i farestalden eller hele haler.
Det særlige ved Holland er, at dyreværnsorganisationen opmuntrer erhvervet til at komme med forbedringer i velfærden. Organisationen deltager også aktivt i at markedsføre mærket.
Man er også optaget af risikovurdering for halebid. Siden september 2018 har det ikke været tilstrækkeligt at give metal eller hård plastik som beskæftigelsesmateriale, men der har været krav om manipulerbare materialer, som har været dansk krav i flere år.
Fra oktober i år vil der i det nationale kvalitetsprogram blive stillet krav om, at der skal foreligge en skriftlig risikovurdering før halebid.
Frankrig: Vil bygge bro mellem landbrug og samfund
Man inviterer besøgende uden kendskab til svineproduktion ind i stalden, og beder gæsterne sætte ord på de områder, der i deres øjne har betydning for dyrevelfærden.
Faren ved fremgangsmåden er, at det er menneskers oplevelse af dyrevelfærd frem for dyrenes behov, der kommer frem.
Omvendt kan metoden være en øjenåbner for, hvordan andre ser på svineproduktionen.
Mærkeordninger diskuteres også i Frankrig. Målsætningen er at udbygge eksisterende mærker frem for at udvikle nye.
Konkret arbejder man med at indføre smertelindring før kastration. Der er endnu ikke lagt nogen strategi for bedøvelse, men der er et positivt samarbejde med myndighederne om at finde løsninger.
Hangriseproduktion udgør 20 procent, og frasortering sker med human nose.
Man har stadig udfordringer med løse drægtige søer, og har kun i begrænset omfang blikket rettet mod løse søer i farestalden.
Der er ikke et nationalt mål for løse søer i farestalden, som vi kender det fra Danmark.
Spanien: Velfærd er stadig fra under dansk standard
Spanien er stadig landet, hvor tyrefægtning er et nationalt kendetegn, hvor grise slagtes ved 8 kg, og hvor grise kastreres uden bedøvelse i den iberiske griseproduktion.
Alt i alt er der langt til de danske standarder for dyrevelfærd i svineproduktion.
Rundt regnet to tredjedele af den spanske svineproduktion er standardgrise, 21 procent slagtes som tungsvin, 4 procent som 8 kgs grise, og de iberiske svin står for omkring 7 procent af produktionen.
Væksten i svineproduktion skyldes blandt andet en god økonomi ved integreret produktion. De 10 største integratorer står for 56 procent af svineproduktionen.
Hangriseproduktionen er vidt udbredt i Spanien, og frasortering af lugtende grise foregår ved human nose metoden.
Der anvendes kun Improvac til omkring fem procent af hangrisene.
Danmark: Vi har samme udfordringer som andre lande
I det sidste år har bedøvelse forud for kastration, reduceret forbrug af antibiotika og hele haler fyldt i den hjemlige debat.
Det er emner, der går igen i de andre europæiske lande, så på den måde adskiller Danmark sig ikke.
Selv om landene er underlagt de samme EU-regler, er både implementeringen, nationale særinteresser og f.eks. forbruger- og dyreværnsorganisationer med til at påvirke, hvordan svineproducenterne oplever udviklingen.
Trine Vig fremhæver, at det fra dansk side er vigtigt at følge udviklingen i andre europæiske lande tæt og at fastholde kontakt med udenlandske kolleger gennem regelmæssige møder.
Det gør det lettere at være informeret om udviklingen i de andre lande, og den viden bruges både fagligt og politisk i arbejdet for at sikre ens rammevilkår på tværs af EU.
Tyskland: Erhvervet savner indflydelse på velfærdsmærke
Tyske svineproducenter savner indflydelse på lovgivningsprocessen for opstaldning af søer i løbeafdelingen og i farestalden.
Man er heller ikke begejstret for planerne om et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke, som man forventer bliver klar i 2020. Her ser man på plads, grovfoder, kastration, opstaldning af søer og kurser i dyrevelfærd.
Erhvervet ser hellere en udbygning af det private Initiativ Tierwohl, der minder om det danske hjertegrise, men som finansieres af slagterier og butikskæder.
Man ønsker f.eks. at ordningen bliver synlig i butikkerne. Større synlighed øger dog omkostningerne ved Tierwohl markant, og man er ikke enig om, hvor regningen herfor skal ende.
Man forventer, at Initiativ Tierwohl i treårsperioden 2018-20 udbetaler 100 mio. euro til svineproducenter for velfærdstiltag.
Situationen omkring kastration er stadig uafklaret i Tyskland. Kravet om bedøvelse er udsat i to år. Der arbejdes ad flere spor på at finde en løsning, men mulighederne er begrænset af det særlige tyske lovgivningskrav, hvor kastration ved bedøvelse skal finde sted uden nogen form for smerte.
Italien: Konkrete tiltag for velfærd og sundhed
Derudover arbejder man på et kvalitetsprogram, hvor man har lavet en tjekliste for hver produktionsform. For sohold og smågrise består listen af 68 punkter, hvoraf 15 har med dyrevelfærd at gøre.
Classyfarm er som udgangspunkt et frivilligt initiativ, og det må vise sig hvor mange, der i praksis tager det i brug. Siden 1. september 2018 er alle recepter udstedt elektronisk. Det gør det muligt at følge medicinforbruget på bedriftsniveau i Classyfarm.
Italien er også ved at implementere kravet om risikovurdering i forbindelse med halekupering. Der er som en del af Classyfarm udviklet et risikoværktøj med 21 kriterier, der skal gennemgås i smågrise/slagtesvinebesætninger, hvis man har behov for at foretage halekupering. Det vil være obligatorisk for alle besætninger med smågrise eller slagtesvin at gennemføre dette.
I løbet af foråret gennemføres kurser i risikovurdering for landmænd og de 264 kontrollanter, der skal kontrollere implementeringen af risikovurderingsværktøjet.