Det går alt for langsomt med ny teknologi, og vi tænker alt for lidt forretning, lyder det fra en gruppe elitemænd.
"Jeg er sikker på, at alt det her med sporbarhed bliver stort. Det bliver et krav til os, der laver fødevarer, at man kan spore hvert produkt tilbage til landmanden. Men hvem kan hjælpe os med det?".
Slagtekalveproducent Karsten Willumsen fra Sunds ved Ikast er tydeligt frustreret. På talentkurset for en udvalgt skare af elitelandmænd er nye teknologiske løsninger og brugen af big data omdrejningspunktet.
Og Willumsen taler på vegne af mange i gruppen, når han efterlyser de smarte teknologiske løsninger, der skal lempe landbruget ind i fremtiden.
"Alt det her med QR-koder er jo efterhånden ældgammel teknologi. Man bruger det for eksempel i medicinalindustrien med stor succes. Hvorfor gør vi ikke det samme i landbruget. Hvor svært kan det være?", lyder det fra Karsten Willumsen.
Vi snakker og snakker
"Der er ikke sket en kæft i landbruget i de sidste fem år. Vi snakker og snakker, men der sker ikke noget. Det er ikke raketvidenskab, så jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor vi ikke for længst har trykket gaspedalen i bund".
Hvem der så lige har ansvaret for manglende udvikling, er måske straks lidt sværere at placere, men Karsten Willumsen har også et bud på det:
"Der sidder alt for mange i dansk landbrug, som kæmper for, at morgendagen bliver lige som i dag og i går. Vi har jo masser af teknologi til rådighed i samfundet, men der er en modstand i landbruget mod at investere den nødvendige tid i at få det bredt ud. Ingen i systemet kan se en forretning i det. I de lokale rådgivningscentre vil det tage tid fra de serviceopgaver, som man tjener penge på. Der sker ikke noget, før vi landmænd selv sætter hælene i og forlanger, at det er nu, vi skal i gang".
Vi skaber fremtiden
"Fremtiden kommer ikke af sig selv. Den er altid skabt af nogen. Og vi vil selv skabe vores".
Den lille flok landmænd, der denne torsdag er forsamlet i Aarhus på sidste modul i efteruddannelsen, er enige om at stå inde for ovennævnte statement. Fælles for de håndplukkede landmænd, der har gennemført uddannelsens første prøveforløb er, at de både er dygtige og for manges vedkommende aktive i det politiske system.
Ingen af dem bryder sig dog rigtig om betegnelsen elitelandmænd, der klæber sig til uddannelsen. Jo, jo, de er bestemt dygtige og vil gerne blive endnu bedre. Men ordet elite lyder også ekskluderende, og det er ikke meningen.
Med det på plads falder snakken på det, der nok optager alle landmænd allermest, nemlig hvordan man får en god forretning ud af sit landbrug.
Eje eller leje
"Vi er skolet i at tænke landbrug, landbrug og landbrug. Men vi skal have et andet vue på det og se landbruget som enhver andet virksomhed, der skal tjene penge. Vi skal simpelthen have mere ud af mindre", lyder det fra svineproducent Hans Christian Gæmelke fra Vejen.
"Vores landbrug skal være mere agile. Der kan ikke hjælpe noget, at vi investerer en masse penge med en 30 års horisont, når nu vi lever i en så omskiftelig verden", lyder det fra svineproducent Jonas Würtz Midtgaard fra Horsens.
"Jeg tror ikke, at jeg skal eje stalden i fremtiden. Jeg skal drive den og passe grisene. Vi skal have risiko og den store kapitalbinding ud af vores produktion. Der er masser af erhverv, der tjener styrtende med penge uden at eje noget", siger Jonas Würtz Midtgaard.
Skarpe skud fra frontløberne
Mælkeproducent, Kristina Skeldal:
"Jeg har læst på handelshøjskolen, og når mine gamle studiekammerater får at vide, at jeg er landmand i dag, siger de "nej, hvor hyggeligt". Det er da også hyggeligt, men det er først og fremmest en forretning. Jeg er optaget af, at vi får lavet det nemt at bruge alle de digitale løsninger, der findes. Det skal også være nemt at bruge for eksterne bestyrelsesmedlemmer".
Planteavler og griseproducent Jens Lei:
"Jeg er nok lidt en nørd og får masser af idéer hele tiden. Jeg tror på, at hele digitaliseringen kan være med til at optimere planteavlen og gøre den mere rentabel. Præcisionslandbrug vil betyde, at vi kan udnytte gødningen, såsæden og ukrudtsmidlerne meget bedre. Jeg behøver ikke at eje maskinerne selv. Jeg dyrker 480 hektar og bruger gerne maskinstation".
Mælkeproducent Jesper Arnth:
"Jeg tror virkelig på det her med at indgå i et fællesskab og et samarbejde med samfundet omkring os. En fjerdedel af min jord skal formentlig dyrkes uden pesticider i fremtiden, fordi der er så store vandreserver under. Det lægger jeg gerne jord til. Måske giver det nye forretningsmuligheder i form af solceller på en del af arealet".
Svineproducent Hans Christian Gæmelke:
"Vi snakker altid om landbrug, som om det er noget specielt. Vi skal have et andet vue og se det som en forretning, før vi snakker landbrug. Jeg tror også, at det vil være med til at gøre det lettere for os at sætte os ind i, hvad politikerne vil have os til, og hvad forbrugerne ønsker. Det er jo præcist det, som andre erhvervsdrivende gør. Det kan vi godt lære noget af".
Artiklen er udvalgt til weekenden fra LandbrugsAvisen nr. 42.
Opdateret d. 21-10 kl. 09:02: Tidligere stod der "rådgivningen" i rubrikken. Det er nu ændret i overenstemmelse med citatet i artiklen.
Faktaboks
Elite-uddannelse
- Seges og Via University College lancerede sidste år projektet som overbygning på en uddannelse som eksempelvis jordbrugsteknolog, faglært landmand eller agrarøkonom.
