Knap 40 pct. af landbrugsjorden i Danmark er forpagtet - og der er ikke udsigt til, at andelen vil falde.
Det er populært at forpagte jord frem for at købe jord.
I 1982 var blot 17 pct. af landbrugsjorden forpagtet. I 2018 var andelen af forpagtet jord steget til 38 pct.
Dermed er mere end én mio. af det danske landbrugsareal på 2.32 mio. hektar forpagtet ud. Og der er ikke udsigt til, at udviklingen i det forpagtede areal falder i fremtiden - tværtimod.
Det skyldes flere forhold. Især tre har stor betydning:
Ejendommene er blevet større: Jo større bedrifter, jo større tilbøjelighed er der til at forpagte.
Det kan være vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital til jordkøb.
Der er mindre risiko forbundet ved forpagtning sammenlignet for jordkøb.
Flere store ejendomme
"Når vi kigger på udviklingen af det forpagtede areal, er det tydeligt, at det gennem de senere år har været de samme forhold, der har drevet den", siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.
En af de vigtigste grunde til, at det forpagtede areal vokser er, at der er sket en forskydning mellem små og store ejendomme.
"Der er en klar tendens til, at de store landbrug har en større andel af forpagtet jord. Det gælder især gruppen af landbrug over 200 hektar, som tilmed er den eneste gruppe af landbrug, der også vokser i antal", siger Klaus Kaiser.
Han peger samtidig på den demografiske udvikling i landbruget, hvor der er en stadig større andel af ældre landmænd, som vælger - eller er nødt til - at forpagte jorden ud i stedet for at sælge.
Selveje eller forpagtning
Siden de store landboreformer i slutningen af det 18. århundrede har det været en væsentlig del af landbrugets identitet selv at eje jorden.
Det gælder stadig, men der er også små tegn på ændringer.
Dels fordi det for mange landmænd er vanskeligt at skaffe den nødvendige kapital til jordkøb. Dels fordi nye spillere har meldt sig på banen.
"I de seneste år har vi set en del eksempler på, at eksterne investorer, institutionelle investorer eller formuende privatpersoner køber og bortforpagter jord eller sågar hele ejendomme", siger Klaus Kaiser.
Han tilføjer, at det i nogle tilfælde sker med en købsoption og med særlige aftaler om deling af indtjening og eventuelle værdiændringer. Løsningerne strikkes typisk sammen, så det motiverer både ejer og forpagter til at få det bedst mulige ud af samarbejdet.
Det er en tendens, som Klaus Kaiser forventer vil blive mere udbredt. Ganske enkelt, fordi kapital er en begrænsende faktor.
Stigende jordpriser
Historisk set har det været godt at investere i jord.
"Priserne har stort set ligget stille siden 2011. Jeg forventer fortsat stabile priser i de nærmeste år. Men jeg forventer også, at priserne på langt sigt vil stige igen", siger Klaus Kaiser.
Det begrunder han med, at jord er et knapt gode, og at der er en generel stigende efterspørgsel efter fødevarer.
Set over en længere periode er jordpriserne da også steget mere end inflationen.
Det er vanskeligt at lave en nøjagtig opgørelse af, hvordan priserne for forpagtet jord har udviklet sig over tid. Det skyldes, at der kan være store lokale forskelle og udsving i forhold til det præcise opgørelsestidspunkt. Men generelt bestemmes priserne ifølge Klaus Kaiser typisk af forhold som jordpriser, renter, jordbundsforhold, husdyrtæthed, lokalt udbud og efterspørgsel.
