I Holland er landmændene stærkt bekymrede for nye skrappe miljøregler, som politikerne er ved at indføre. Udledningen fra landbruget er alt for høj, derfor skal en del gårde lukkes, og andre går usikker fremtid i møde.
"Hvor mange dyr har jeg tilbage om fem år? Hvad er min gård egentlig værd til den tid? Måske ender det med, at de lukker vores gård".
Frustrationen og fortvivlelsen er tydelig at mærke hos den 61-årige hollandske landmand Simon Ruiter. Han er anden generation på en familieejet mælkeproduktion omkring 40 kilometer nord for Amsterdam med 200 holstein-frieser køer med opdræt, 80 hektar græs samt forpagtningsaftale på 110 hektar med beskyttet skov og natur. Og det er netop denne natur, der kan tvinge Simon Ruiter og familien fra gården.
Usikker fremtid
I Holland har regeringen erklæret politisk kvælstof-krise, fordi landets højesteret og EU-domstolen på foranledning af miljøaktivister har dømt, at udledningen af kvælstof - og især ammoniak fra landbruget - er alt for høj. Det betyder, at det tunge skyts nu skal i brug, og det vil især ramme ældre landbrug og gårde nær beskyttet natur. Og det skal gå stærkt, for op mod 18.000 byggeprojekter af alt fra nye stalde til boligblokke og motorveje er sat på pause, indtil niveauet nedbringes.
I starten af december lander der en ny reguleringspakke, der bl.a. indeholder fem mia kr. til at opkøbe og lukke landbrug og langt skrappere krav til at mindske udledningen fra de tilbageværende. Det er denne meget frygtede pakke, der har fået hollandske landmænd i tusindvis til flere gange at køre mod landets politiske hovedstad Den Haag for at demonstrere og vise deres utilfredshed.
"De siger, at det bliver frivilligt, om man vil opkøbes. Men vi skal formentlig reducere vores udledning kraftigt, fordi vores gård ligger lige op ad det Natura 2000 område, vi forpagter. Vi må ikke bygge nye, mere miljørigtige stalde, og ingen vil købe en gård som den her, hvor fremtiden er så usikker. Så om fem-ti år er det nok alligevel slut. De dræber os langsomt", siger Simon Ruiter.
Færre dyr på gårdene
For at forstå de meget drastiske beslutninger, som politikerne i Holland må tage nu, skal man have in mente, at landet har haft mere end 15 års med en stigende kvægbestand, mælkemængde og udledning. Selv om Holland er en smule mindre end Danmark, er både befolkningstætheden og husdyrtætheden meget større. Der bor 17 millioner mennesker i Holland, og i øjeblikket holder de 1,7 millioner køer foruden alle de andre husdyr. Det liberale regeringsparti D66 har foreslået, at antallet af husdyr halveres, så ammoniakudledningen mindskes, og der bliver plads til boliger.
"Først besatte en gruppe aktivister i maj en svinegård i 10 timer. Så varslede politikerne en masse nye regler mod landbruget, og en politiker foreslog at halvere bestanden. Det gjorde rigtig mange landmænd vrede, og det var efter den udmelding, at de to store demonstrationer med 4.000 traktorer i Den Haag blev iværksat", siger Jeroen van Maanen, der selv er landmand og talsmand for den radikale gruppe Farmers Defence Group, der har taget til genmæle mod de mange klimademonstrationer, der også fylder i Amsterdam lige nu.
Usikker på generationsskifte
Familien Ruiter er i gang med et generationsskifte på gården, der leverer mælk til Friesland Campina’s gouda ost. Men de kommende, strenge miljøregler sætter datteren i en meget usikker position.
"Jeg vil så gerne overtage gården, have mit eget og arbejde med naturen, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan tage den investering, det kræver, med de nye ammoniakregler. Jeg vil ikke risikere at gå konkurs", siger Simon Ruiters datter, Sofie Ruiter.
Det sætter familien i en svær situation, da den ikke ved, hvad der skal ske med gården fremadrettet.
En del af løsningen
"Man giver landmændene skylden, men vi er også en del af løsningen. Derfor har vi lavet vores eget udspil, hvor vi beder om tre mia. euro til en række miljøtiltag i landbruget", siger talsmanden fra Farmers Defence Group, der onsdag var med i Den Haag for at præsentere udspillet for miljøministeren.
Om forslagene kan nå at blive indarbejdet i reguleringspakken inden 1. december, eller der bliver trukket en masse regler ned over hovedet på landmændene, er uvist, Ingen føler sig sikker mere", siger Simon Ruiter.
Faktaboks
Hvert et molekyle tæller for klimaet
Den hollandske regering forsøger at overholde en afgørelsen fra højesteret i Holland, der i maj dømte, at landet ikke overholder EU’s nitrat-regler, og udsender for store mængder kvælstof end lovgivningen tilllader.
Robert Kamphuis er seniorkonsulent i det private rådgivningsselskab De Omgevingsadviseurs. Han lever af at rådgive landmænd om byggeprojekter og miljø. Han forklarer sagen herunder:
Hvilke forslag har politikerne fremsat for at mindske ammoniakudledningen?
Niveauet af ammoniak i luften i Holland er alt for højt. Den største kilde er landbruget, så politikerne kigger selvfølgelig på at lave regler, der mindsker udledningen herfra. Men også andre industrier udleder kvælstof, og derfor har det første tiltag været at stoppe al byggeri, ikke kun for de landmænd, der vil generationsskifte eller udvide, men også for dem, som bygger boligblokke, veje og fabrikker. Derudover har de fleste nok hørt, at politikerne vil sænke farten på motorvejen til 100 kilometer i timen.
Hvilke tiltag har politikerne så kigget på, som kan ramme landmændene?
På kort sigt har regeringen kigget på tre tiltag. Det første, som er på vej, er lovgivning om foderet. Politikerne vil lave regler om at sænke proteinindholdet i foderet, så udledningen mindskes. Det bliver nok indført inden for et par måneder, for der er brug for hurtige løsninger, så de igen kan give tilladelser til at bygge. Det er en politisk krise for Holland, når man ikke kan bygge boliger. Derfor tæller hvert et molekyle, som man sænker udledningen.
Hvad er de to andre?
De har afsat 180 millioner euro til at købe svineproducenter ud af deres gårde og 500 millioner til at købe alle andre slags gårde. Jeg tror, at der især er fokus på at lukke svineproduktioner, for at løse problemer med lugtgener, samtidig med at det løser en del af ammoniak-problemet. Derudover kunne noget tyde på, at der er er indenlandsk uvilje mod grise. Hollænderne er mere for ideen om åbne stalde og køer på græs. Det er styret af følelser. Derudover tales om at inddrage plads og ammoniak-kvote-udledning fra de landmænd, som har tilladelse til at udvide, men endnu ikke har gjort det. Hvis man har tilladelse til at have 200 køer og udledning derfra, men endnu kun har 150 køer, vil de inddrage retten til de ekstra køer og udledning.
