Udvalgt til weekend: Mistanke om afrikansk svinepest- blodprøver blev kørt med politieskorte

Jeppe Haubjergs svinebesætning ved Ringkøbing blev for en måned siden rammen om en mistanke for afrikansk svinepest, efter flere af hans søer havde udslæt og feber. Her gennemlever den unge svineproducent og hans dyrlæge dramaet, der varede næsten et døgn.

Det begynder at løbe mig koldt ned ad ryggen, da min dyrlæge spørger, om vi har taget temperatur på soen, vi har fundet med udslæt. Jeg ved, det er et af tegnene på afrikansk svinepest«.

I dag kan Jeppe Haubjerg tage situationen med mistanke for afrikansk svinepest for en måned siden med ophøjet ro, men i de hektiske minutter efter samtalen med sin dyrlæge Gerben Hoornenborg er pulsen høj hos den unge vestjyske svineproducent, der potentielt risikerer sin sobesætning, hvis besætningen er smittet med den frygtede svinesygdom, der hærger i store dele af Asien og Østeuropa, men fortsat har skånet svineproducenter i Danmark.

Senere på den skelsættende dag gennemgår Jeppe Haubjerg og Gerben Hoornenberg mulige smittekilder med tililende dyrlæger fra Fødevarestyrelsen og finder flere mulige kilder og begivenheder fra de foregående dage på gården, som i værste fald kan have sendt smitten med afrikansk svinepest videre til andre besætninger i Danmark og Tyskland.

"Der var flere mulige smittekilder, da vi tingene igennem. Vi plejer at få leveret madvarer fra en lokal brugs, og vi har bedt om kun at pålæg fra Danmark til vores frokoststue. Men da vi kiggede nærmere på pålægget fra køleskabet, kunne vi se, at kødet var fra Polen. Det viste sig, at den medarbejder, der normalt pakker vores varer, havde været syg, og derfor havde vi modtaget noget pålæg fra Polen. Desuden havde vi haft besøg af kontrollører fra Baltic Control ugen før, som senere samme dag besøgte andre konventionelle besætninger som os. Samtidig havde vi netop sendt nogle 30 kgs-grise til vores aftager i Tyskland, så vi kunne have været med til at sprede smitten til Tyskland, hvis vi havde været positive. Endelig var vi inde over, at en af vores ukrainske ansatte havde vist stalden rundt for sin mor, som var i Danmark på ferie. Hun havde dog gennemgået fem dages karantæne, før hun kom i stalden", fortæller Jeppe Haubjerg om de mange potentielle smittekilder.

Sådan udviklede dagen sig

Skruer vi tiden tilbage til morgenen den 21. august, så startede dagen som de fleste andre for Jeppe Haubjerg. Selv om han var midt i den travle høstperiode startede dagen med, at han tilså sine grise sammen med sine ansatte.

Inde i stalden finder han nemlig sammen med sine medarbejdere en so i drægtighedsstalden med rødt udslæt på bagpartiet. Umiddelbart tror Jeppe Haubjerg, der er tale om blodforgiftning, men for at være sikker på, at penicillin er den rigtige behandlingsvej, kontakter han sin dyrlæge.

"Jeg ringer for at finde ud af, om jeg griber behandlingen rigtigt an. Så spørger han, om det er den eneste so med udslæt, og om vi har taget temperatur på soen", fortæller Jeppe Haubjerg fra telefonsamtalen, der for første gang sporer ham ind på, at besætningen i No ved Ringkøbing måske er ramt af afrikansk svinepest. Herfra udvikler situationen sig yderligere.

Finder flere søer med udslæt

Sammen med to ukrainske medarbejdere gennemgår Jeppe Haubjerg slavisk samtlige stald-afsnit og finder i alt otte søer med lignende udslæt. For at følge anvisningerne fra sin dyrlæge vælger han at tage en helt række søer fra drægtighedsstalden og måler temperaturen på dem. Det beroliger ham ikke, da målingerne alle viser høj feber mellem 39 og 40.

Herefter tager tingene fart.

Dyrlægen kører mod besætningen

Gerben Hoornenborg, der har været på bedriftsbesøg på en anden svinebesætning fra morgenstunden, sætter nu kurs mod Jeppe Haubjergs soanlæg, da han får meldingen om temperaturmålingerne.

"Man kan ikke være forsigtig nok, og er der bare én procent tvivl, skal det afklares, om det er afrikansk svinepest", siger Gerben Hoornenborg, der ved 13- tiden når frem til besætningen.

Sender fotos af udslæt

Han får etableret kontakt til kredsdyrlægen, der anmoder om fotos af udslættene. Da fotoene ikke kan afkræfte, at der er tale om afrikansk svinepest, sættes det store apparat i gang.

"Ved halvtre-tiden kommer to dyrlæger fra Fødevarestyrelsen i Herning. De klædte sig i grønne dragter og taper poser ud over dragten ved hænderne og fødderne, før de gik ind i forrummet", beretter Gerben Hoornenborg.

Militærhelikopter fragter prøver

Dyrlægerne udtager i de kommende timer 30 blodprøver fra besætningen. Da blodprøverne, der lægges i en flamingo-kasse, skal ud fra staldafsnittet, kommes de i en særlig pose og desinficeres to gange, før de transporteres over til en militærhelikopter, der kl. 16.30 letter fra en mark lige bag Jeppe Haubjergs stuehus.

Prøverne flyves til København, hvor helikopteren lander, og med politieskorte køres de 30 blodprøver, der skvulper rundt i særlige glashylstre, til undersøgelse hos Statens Serum Institut.

"Vi får at vide, at der går syv timer med at dyrke prøverne, og at jeg har et svar ved femtiden næste morgen. Jeg sov ikke ret godt den nat", erindrer Jeppe Haubjerg, der ender med at kunne ånde lettet op, da prøven for afrikansk svinepest viser sig at være negativ.

En god mavefornemmelse

Jeppe Haubjerg var forholdsvis rolig onsdag 21. august, da fund af udslæt og feber hos flere søer ledte til, at hans gård blev spærret af.

Hen betegner oplevelsen som vild, men han havde en særlig grund til at være så fattet, som det var tilfæl- det.

"Jeg havde i hele forløbet en god mavefornemmelse. Jeg havde en stor tro på, at udslættene var kommet, fordi vi havde taget nyt korn i brug om søndagen, hvor udslættene kom om onsdagen. Grisene havde det godt. Der var ingen, der var døde, og de åd. Vi troede ikke, vi havde afrikansk svinepest, og vi gik i løbet af dagen og smågrinede lidt ad situationen", fortæller han.

Blev mere alvorligt

Han erkender, at selvsikkerheden blev noget mindre, da Fødevarestyrelsens dyrlæger ankom i løbet af eftermiddagen og begyndte at iklæde sig beskyttelsesdragter og spærrede gården af med minebånd.

"Da dyrlægerne fra Fødevarestyrelsen overtog kontrollen med besætningen, og da helikopteren landede for at skulle afhente blodprøver, steg alvorligheden for mig, da jeg kunne se, hvor seriøst tingene blev håndteret. Derfor var jeg undervejs spændt på, hvad jeg vågnede op til næste morgen", erkender Jeppe Haubjerg.

Han blev dog endnu mere beroliget og sikker i sin sag, da han gik en aftentur i besætningen.

"Ved ni-tiden var jeg lidt nervøs for, hvordan det så ud i stalden, da jeg ville lukke af for aftenen. Heldigvis så dyrene godt ud, og jeg var sikker på, at det var harmløst", siger Jeppe Haubjerg, der over de næste par dage konstaterede, at udslættene og feberen forsvandt igen.

Sammen med sin dyrlæge peger han på brug af korn fra ny høst, som årsagen til de udslæt, som førte til mistanke om afrikansk svinepest.

Jeppe Haubjerg erklærer samtidig stor tiltro til Fødevarestyrelsens ageren.

"Beredskabet blev udført professionelt, og det var betryggende, at der var styr på tingene hele vejen igen", siger han.

Faktaboks

Flere mistanker i de senere år:

  • Mistanken om afrikansk svinepest på Jeppe Haubjergs svinebesætning er langt fra den eneste, Fødevarestyrelsen er rykket ud til i de seneste år.
  • Stig Mellergaard, chefkonsulent i Dyresundhed hos Fødevarestyrelsen, oplyser, at der i 2018 var ni mistanker om klassisk svinepest og afrikansk svinepest. Her var tre af tilfældene på slagterier og seks hos svineproducenter.
  • I 2019 har der foreløbigt været seks mistanker. Fire i besætninger, en på slagteri og en på laboratorium.
  • Når der indløber en mistanke om svinepest, skal styrelsen være fremme inden for fem timer og gerne have taget blodprøver. Derefter flyves eller køres blodprøverne til Statens Serum Institut. Her kan der gå 24 timer, før der er svar, men typisk går det hurtigere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle