Seks landmænd fortæller, hvordan de handler med korn.
Svineproducent køber det meste
"Det meste af mit korn bliver puttet i grise. Jeg sælger til en svineproducent, der lejer både mine og andres stalde. Alt hvad jeg har af hvede, triticale og byg, aftager han. Vi afregner en gang om måneden, alt efter hvad han får brugt. Det meste er i mine siloer, og det, der køres i hans siloer, afregnes henimod jul. Der bruger vi den lokale 'bornholmske kornnotering'".
"Jeg har også grynhavre, som jeg ofte selv har solgt efter høst. Men jeg har skullet have 10 kr. mere pr. 100 kg for at betale fragt til valsemøllen i Svendborg. Så i år har DLG forecastet, og vi har skrevet under for et par måneder siden. Jeg får bygprisen plus tillæg for grynhavre, og så kan jeg selv køre det til Rønne. Jeg har haft grynhavre i mange år, og prisen er okay, også selv om DLG er ekspert i fradrag. Min erfaring er, at der altid ryger mellem fire og seks kroner, inden man har tippet det af. Der mangler vist kun et tippefradrag, men sådan er betingelserne".
Lars Martin Kjøller, St. Kannikegård, Nexø, 430 hektar.
Gemmer alt og sælger til alle
"Jeg byggede for nylig ny kornopbevaring og tørreri, så jeg kan opbevare hele avlen selv. Derefter sælger jeg i puljer. Jeg følger Kornbasen, Agromarkets og kigger lidt ud af vinduet for at vurdere det hele. Jeg plejer at have solgt halvdelen, inden vi sætter høsteren på. Normalt laver jeg kontrakter på byg inden høst, og sidste år lavede jeg kontrakter på 2/3 af avlen til, hvad jeg synes var fornuftige priser".
"På hveden prøver jeg at følge med og sælge i tre-fire puljer, mens byggen sælges i to puljer. Det drejer sig samlet om 200 hektar hvede og 115 hektar byg. Jeg handler også med forskellige firmaer. Efter jeg for en del år siden besluttede ikke bare at skyde det hele af før eller efter høsten, er gennemsnitsprisen også blevet bedre. Og så afventer man lidt, om noget går galt andetsteds. Ellers flytter hvedeprisen sig ikke så meget i år".
Anita Halbye, Høvdingsgaard, Mern, 540 hektar.
Handler med to for at få god pris
"Vi delafdækker en del af avlen. Vi kører for en stor del fremavl til både Vestjyllands Andel og DLG, da vi ikke kan få nok ét sted. Det kræver så, at vi kan opbevare og tørre kornet, og at det er fri for flyvehavre. Med 400 hektar hvede skal vi også kunne høste, tørre og få det til såsædsafdelingerne på 30 dage, når vi høster i august, og det skal sås i september. Til gengæld har det en merpris, og vi er som planteavlere afhængige af at få de sidste kroner med. Men det skal spille med opbevaring og tørring, ellers går det sgu ikke".
"Vi har også vårbyg i fremavl. Vores 230 hektar rug er afsat som brødrug, og kan vi ikke opfylde kravene ved høst, går det til foderpris. Prismæssigt er der altid et høstpres, men ofte er prisen OK alligevel, fordi den kan ligge stille efter høsten. Men det vil både Trump og vejret blande sig i, og det er jo børserne, der bestemmer i sidste ende. Og de reagerer på de særeste ting, det ved vi. Det er også derfor, vi delafdækker".
Anders Thingstrup, Thingstrup landbrug, Vemb, 1.700 hektar.
To års kontrakt på maltbyg
"Mit maltbyg er prissat både for i år og næste år hos en grovvare. Det har jeg gjort for halvdelen af mit bygareal, cirka 700 ton. Den anden halvdel står frit, og jeg spekulerer på, om jeg kan få en bedre pris. Jeg skulle nok have låst hele arealet dengang. Men det afhænger jo af høsten. Med den, vi havde sidste år, var jeg glad for, at jeg ikke havde lavet en kontrakt".
"Jeg vendte kornpriserne med min Erfar-gruppe og nogle kolleger, og valgte at slå til, da jeg fik tilbudt en fast pris for maltbyggen. Og da prisen siden er gået ned, er jeg glad for, at jeg har lukket den. På mit hvede har jeg en Matif-kontrakt, hvor jeg dog ikke har låst prisen. Jeg burde have låst den, så jeg håber, den kommer op. Jeg har også et mindre areal med vårhvede, men det renser jeg gerne op til udsæd til mig selv".
Gregers Hellemann, Aagaard, Gørlev, 325 hektar.
Nej tak til alle fradragene
"Jeg handler efter den bedste pris. Jeg har væsentligt mindre på kontrakt end for fem år siden. Jeg laver lidt fremavlskorn og noget brødhvede, men kontrakterne er ikke mere bindende end, at hvis de ikke vil betale, hvad vi har aftalt, får de ikke kornet. Resten sælger jeg til dem, der vil give mest. Jeg gider ikke alle de 'linjer' på mit kontoudtog. Jeg vil have klarhed over prisen: kilo gange kroner plus moms. jeg vil hellere sælge fem kroner billigere til et sted, der vil give mig nettoprisen uden alle de fradragslinjer".
"Jeg ville også rigtig gerne handle gård til gård og så dele differencen mellem købs- og salgspris, men jeg har over 30 kilometer til den nærmeste forbruger af korn. BMG-sagen har skræmt mig lidt. Der er jo ingen garanti for pengene, når man sælger kornet, så jeg forsøger at gøre det sådan, at hvis jeg skal betale noget, skal jeg have penge den anden vej også".
Ulrik Lunde, Pellesminde, Tåsinge, 430 hektar.
Afsatte 19-høsten i oktober 2018
"Vi driver økologisk landbrug, og det økologiske marked er anderledes end det konventionelle. Det flytter sig ikke så hurtigt. Til gengæld ved man aldrig helt, hvor man er. Så på højt niveau dækker man af, og på lavt niveau venter man. I år har jeg solgt alt mit korn til vældigt gode priser tilbage i oktober 2018. Solgte vi til de nuværende priser i stedet, ville vi få en million mindre".
"Alene de 155 hektar vinterhvede har jeg solgt til 250 kr. tønden. Så får vi høsten bjærget, står vi til et rigtig godt år. Vi jagter ikke de sidste kroner. Det har jeg lært, at man altid taber på. Før i tiden gik jeg mere og ventede og brugte også futuresmarkedet. Og det kostede mig mange hundrede tusinde et år - så fik jeg lært det. Med den løsning, vi har nu, hvor vi dækker af, kan der sagtens være et år, hvor det koster 100.000 eller 200.000, men det løftes af gevinsten i de andre år".
Klaus Aage Bengtson, Nordkær Landbrug, Hals, 1100 hektar.
