Udvalgt til weekend: "Vi skal ændre vores fødevaresystem fundamentalt"

Hvor vigtig en rolle spiller landbrugs- og fødevaresektoren i klimaomstillingen?

"Det er altafgørende, at der sker fundamentale ændringer i vores fødevaresystem. Og her mener jeg ikke kun landbruget og produktionen, men også bl.a. madspild, og hvad vi beslutter os for at spise. Hele fødevaresektoren skal spille en afgørende rolle, og det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden landbruget. Der skal ske en transformation af produktionen, for vi kan ikke bare opskalere vores nuværende system, hvis vi skal kunne brødføde 9-10 mia. mennesker i 2050. Jorden har hverken plads eller ressourcer til det. Dermed siger jeg ikke, at man skal producere mindre, men anderledes".

Hvordan anderledes?

"Målet må være at få mest mulig næringsværdi for færrest mulige miljømæssige omkostninger. Det kræver investering i teknologi og forskning, men det kan ikke gøre det alene. Som inspiration kunne man f.eks. også se mod Holland, der nu producerer over 70 pct. af deres fødevarer under tag, hvor de kan forlænge og styre årstiderne. De bruger billig geotermi, som vi faktisk også har. Nøglen er at få en større produktion ud af et givet areal. Det kan måske være, vi skal tænke i at lave staldsystemer i etager. Vi skal tænke mere cirkulært og holde produktionen i lukkede systemer. Der er jo ikke noget i vejen med at bruge kvælstof og fosfor, det skal bare ikke lukkes ud i naturen".

Hvordan ser du på de målsætninger, som landbruget selv har spillet ud med i form af klimamål?

"Jeg har svært ved at få armene ned over de udmeldinger. Og det er da klart, at f.eks. Arla og Danish Crown endnu ikke ved, hvordan de kommer helt i mål i 2030 eller 2050. Det gør ingen! Men bare det at have en målsætning er super vigtigt, fordi det giver en fokuserende effekt. Da man besluttede sig for at ville til månen eller udrydde polio, havde man heller ikke alle løsningerne ved hånden. Jeg blev faktisk ringet op af en de store spillere inden deres udmelding, hvor de indtrængende bad mig lade være med at kritisere planerne for at være for ukonkrete. Der sagde jeg, at jeg da godt ved, at de ikke ved det hele endnu, men bare erkendelsen af, at der skal gøres noget, er god og vigtig. Landbruget herhjemme er mere klimavenligt end andre steder, men det har tidligere været en sovepude. Man har et lille forspring, og det burde man udnytte til at komme længere foran i stedet for at afvise ændringer".

Kan det ikke være farligt at sætte konkrete målsætninger, fordi det kan blive en fiasko, hvis man ikke lige præcis når det?

"Måske, men er det ikke mest jer journalister, der gør det til en fiasko? Jeg plejer at sige, at hvis man når alle sine mål, så har man ikke sigtet højt nok".

Hvordan undgår man, at debatten altid bliver kogt ned til, om der skal være mindre landbrug eller ej?

"Det er et godt spørgsmål, og jeg er ked af, at man tit fokuserer så meget på mindre produktion og ikke anderledes produktion. Men vi må godt sætte barren højt for landbruget og stille krav. Danmark eksporterer i dag teknologi til energioptimering i stor stil, og det skyldes, at der pga. energikrisen i 70erne var nogle politikere, der satte barren meget højt for energisektoren. Det gav et tab på konkurrenceevnen på det tidspunkt, men det har givet pote på længere sigt, og det synes jeg, man glemmer".

Er der kommet et skævt fokus på landbruget og især kødproduktion som klimasynder i forhold til andre området?

"Der er ikke for meget fokus på landbruget, for det er en stor udleder og dermed et sted, hvor der skal findes løsninger. Men jeg er rigtig ked af, at det her med at spise en bøf eller flyve for den sags skyld bliver gjort til det mest forfærdelige, for det er ikke dét, det handler om. Vi bliver nødt til at tænke på jordens ressourcer som en valuta, som vi skal prioritere og bruge så lidt af som muligt for at opretholde vores levestandard. Der kommer til at være et marked for kød i fremtiden, men det kommer til at tilhøre dem, der producerer mest med de mindste miljøomkostninger".

Du siger, at hele fødevaresystemet skal ændres. Hvordan skal man gribe det an, når man som landmand er en lille brik i det store system?

"Man skal holde sig ajour og være med på, at der er nye områder, hvor man bliver bedt om at stå til regnskab. Vi kan i dag ved hjælp af big data spore alting helt tilbage, og det har man ikke tænkt over før. Man er nødt til at være åben, for verden er i dén grad under forandring, og det nytter ikke bare at forsvare sin position som lidt mere klimavenlige end andre landmænd i verden. Opskalering af det nuværende kommer ikke til at brødføde verden, men det er ikke det samme som at sige, at danske landmænd ikke har en vigtig rolle at spille".

Denne artikel har også været bragt i LandbrugsAvisens papirudgave d. 24. august.