Udvalgt til weekend: Viceformand: Hak ikke på økologer på grund af klimaeffekt

Det er ingen overdrivelse at sige, at bølgerne går højt, når talen falder på økologi og klimaeffekt. Nogle peger på, at økologiens fordele i form af mindre input så rigeligt opvejes af lave udbytter og behov for mere jord for at producere fødevarer nok, jord, der kunne have været natur.

Det taler for højere klimabelastning end konventionel produktion. Andre sætter spørgsmålstegn ved de livscyklusanalyser, der ligger bag, hvis resultater også varierer meget. Og de tvivler på, at den ekstra jord, der hævdes at være, når man dyrker konventionelt, nu også bliver brugt til mere natur. Det taler for, at økologien ikke giver større klimabelastning end konventionel produktion.

Men hvor står Landbrug & Fødevarer. LandbrugsAvisen har spurgt viceformand Thor G. Kofoed?.

"Vi må jo producere de varer, forbrugerne vil have. Vi kan ikke lære forbrugerne, at de tager fejl. Vil de have økologi, får de det, og vil de have konventionelle produkter, skal de have det. Vi arbejder for alle landmænd", siger han.

Det betyder vel noget, når L&F har et mål om at landbruget er klimaneutralt i 2050?

"Ja, og derfor arbejder vi også på at dokumentere klimaeffekten og få et bedre fagligt grundlag. Det eneste, der er holdbart i længden, er at basere sig på faglig viden".

Hvad mener du om økologi og klimapåvirkning?

"Jeg er ikke i tvivl om, at den er større. Økologi kræver mere jord for at producere det samme. Det er også klart, at når dyr skal gå udenfor, har man ikke samme muligheder for at opsamle husdyrgødning. Det giver en større klimapåvirkning. Men det er der jo nogen, der vil betale for, og det er altså dem, der bestemmer".

Hvor mener du så, økologien er på vej hen?

"Vi må se, hvad den faglige viden siger. Det med at tro kan jeg godt, men det holder ikke længe. Det er den faglige viden, der er bestandig. Når man tager udgangspunkt i den, kan jeg godt være bekymret for, hvor stor økologien er i fremtiden. Og når økologi kræver så store tilskud, kan jeg være nervøs for, om der er plads til så meget økologi".

Harmonerer det så med L&Fs mål?

"Vi gør meget ud af at dokumentere, at dansk landbrugsproduktion er meget klimavenlig sammenlignet med andre lande. Det er den, fordi den er effektiv med høje udbytter og god udnyttelse af ressourcerne. Vi kan nå endnu længere med produktion af græsprotein, projekt skyclean (gylle til biogas og flybrændstof, red.). Men vi skal også tage 50.000 kulstofrige lavbundsjorder ud af dyrkning, og de kan man måske have noget økologisk græs, der bidrager til naturformål, som også reducerer udledningen af drivhusgasser. Vi skal huske at tænke det hele med"!

Skal der så kun være økologi der?

"Udfordringen med økologi og klima er ikke enkel. Vi skal ikke nedlægge økologien. Det vil være et marked, der forsvinder, hvis forbrugerne går meget op i klima og glemmer økologien. Men mange landmænd er lokket ind i økologien med tilskud og markedsføring og promovering. Og når forbruget ikke er steget nok, har staten tvunget den offentlige sektor til at købe økologi. Jeg kan være bekymret, når regeringen vil fordoble økologien, når markedet allerede i dag knirker. Skal økologien forsvinde, skal det være en naturlig, langsom proces. Men det er ikke L&F, der siger, at vi ikke skal have økologi. Vi arbejder for, at økologiske landmænd skal have reelle muligheder for at overleve eller komme ud af økologien med skindet på næsen, hvis markedet forsvinder".

Thor G. Kofoed driver selv Knarregård i Nexø og er med i et driftsfællesskab, der driver i alt 1.300 hektar. Deraf er 140 hektar økologisk.