Udvalgt til weekend: Vores styrke er, at vi er både landmænd og industrifolk

Landmænd har ikke råd til at investere i industri, og industrifolk gider ikke investere i landbrug. Men på Møllerup Gods kan man se forbindelsen og tør gøre noget ved det.

Kombinationen af at være landmand og have en industri er det, der har givet produktionen på Møllerup gods styrke. Det er ellers ikke almindeligt i landbrugserhvervet, men "vi kan se koblingen og tør gøre noget ved det", lyder forklaringen på, at man på godset er gået så målrettet ind i hele den industrielle proces omkring forarbejdning af hamp.

"Jeg kunne godt se hamp blive en lige så udbredt afgrøde i Danmark som raps", siger godsejer Anne Sophie Gamborg, der for længst har slået sit navn fast i offentligheden som »hende godsejeren, der dyrker hamp«. For selv om hampen stadig er en beskeden afgrøde i Danmark, er man på Møllerup Gods lykkedes med at få folk i tale.

"Du kan tro, folk spidser ører, når de hører om hamp. Det er den slags historier, folk gerne vil høre mere om", fortæller Anne Sophie Gamborg.

Kartoffelmel inspirerer

Efter en beskeden start med 30 hektar i 2015 sås der i år 600 hektar, og målet er, at godsets hampareal med tiden skal op på omkring 3.000 hektar. Godsets eget areal er kun på 500 hektar, så det meste af hampen dyrkes på kontrakt med andre landmænd.

Fra 3.000 hektar hamp er der et stykke op til de 150.000-200.000 hektar raps, der i de seneste år er dyrket i Danmark. Men det er svært ikke at lade sig overbevise af godsejerens veltalenhed, når hun remser hampens kvaliteter og muligheder op:

"Hamp kan bruges til fødevarer, isolering, kosmetik og medicin".

Industrihampen, der har et indhold af cannabis på nul komma nærmest ingenting, skal man ryge en hel bigballe af for at blive skæv, og det er da heller ikke det, planten skal bruge til på Møllerup. Hamp har nemlig en masse andre fremragende egenskaber. På Møllerup er man langt fremme med at fremstille olier, ristede, rå og afskallede frø, proteinpulver, mel, fiberprodukter og skaller.

"Det er mit klare mål, at hampen får en lige så naturlig plads i husholdningen som salt og peber", siger Anne Sophie Gamborg.

"Min store inspirationskilde er det, som man er lykkedes med at gøre med kartoffelmel, der bruges af industrien til næsten ethvert formål. De samme muligheder er der i hampen".

Vi er økonomer

Da Anne Sophie Gamborg overtog godset sammen med sin mand Stig i 2002, blev markerne dyrket helt efter bogen med raps, vårbyg, rødsvingel og hvede. Selv om jorden her på kanten af Mols Bjerge er forrygende landbrugsjord, var der ingen udsigt til, at traditionelle landbrugsafgrøder kunne give afkast nok til, at man kunne vedligeholde de store fredede driftsbygninger og hovedbygningen fra 1600-tallet. For slet ikke at tale om de store værdier i de tilhørende skove, der ikke giver det store afkast, men alligevel skal holdes ved lige.

I stedet for at klage over de økonomiske vilkår som godsejer, smøgede Anne Sophie Gamborg ærmerne op og gik i gang med en landbrugsuddannelse på Kalø Økologisk Jordbrugsskole.

"Men jeg er ikke økolog, og det giver heller ikke mening at drive Møllerup økologisk, når vi ingen husdyr har. Jeg er mere optaget af bæredygtighed og af, hvordan vi får udnyttet jorden bedst muligt. For os gælder det om at dyrke nogle højværdiafgrøder og komme længere i værdikæden. Der tænker vi nok mere som økonomer end som traditionelle landmænd", mener Anne Sophie Gamborg.

Ballet og åbent landbrug

Selv om hampen efterhånden fylder godt op på godsets marker, er der gang i mange andre aktiviteter på Møllerup, der bl.a. står for at arrangere både jagter, åbent landbrug og kulturoplevelsen Verdensballetten hver sommer under den åbne himmel foran Møllerup Gods. Derudover er der et feriehus med 16 dobbeltværelser og selskabslokaler, som man kan leje sig ind i og holde fest.

I dag har Møllerups hampprodukter fast plads på hylderne i Irma, Normal, nemlig.com og som noget helt nyt også i Føtex.

Anne Sophie Gamborg om...

  • Seges: Alt det med hamp startede lidt som en tilfældighed hos os på Møllerup. Men da jeg henvendte mig til Seges, var de fyr og flamme. Der står et godt rådgivningsapparat bag os. Jeg har fået al den hjælp, som jeg kunne ønske. Man er god til at tage nye idéer ind.
  • Netværk: Rådgivningen har en vigtig rolle med at etablere de netværk, hvor vi kan mødes og udveksle idéer og erfaringer. 
  • Andelsselskaber: Jeg kunne godt tænke mig, at vi på sigt kunne lave noget à la et andelsselskab, der tog hampedyrkningen op 
og hjalp alle de landmænd, der er interesseret 
i at komme i gang.
  • Sortsudvikling: Vi har brug for, at der bliver udviklet nye sorter af hamp, der kan opfylde de forskellige behov. Lige nu sker der ikke så meget på det område i Danmark.
  • Den private ejendomsret: L&F skal forsvare den private ejendomsret. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke er indstillet på at opfylde samfundets ønsker. Men der skal følge penge med, ellers bliver det aldrig til noget. Du kan godt tvinge landmænd til at plante læhegn, men hvis de skal passes og beskæres, sådan som samfundet ønsker det, skal der følge en bonus med i form af penge, for at det skal blive gjort. Hvis det er vigtigt for Danmark og danskerne, skal man gøre det til et forretningsområde. Så kan du tro, at landmændene er klar.
  • If it pays, it stays: Naturen skal kunne betale sig for landmænd. I Sydafrika var mange vildt-arter ved at uddø, men da man gjorde det til en forretning for farmerne at passe på vildtet, og så boomede bestandene. Det samme kunne man gøre i Danmark.
  • License to operate: I landbruget skal vi gøre en stor indsats for at øge kommunikationen med det øvrige samfund. Vi skal gøre vores for at komme i kontakt med byboerne, så de kan få øjnene op for alt det, vi går og laver. Det er det, som i sidste ende skal give os retten til at være her.
  • Kampagner: ’Noget at leve for, noget at leve af’ var en fantastisk kampagne, der gav land-mænd en platform at tale fra. Det er L&Fs opgave at klæde landmænd bedre på, så de kan tage diskussionen med andre.
  • Dialog: Vi har for dårlig dialog med kunderne om, hvad der er et godt produkt. Det er en stor opgave for L&F at oplyse forbrugerne om det, vi laver. Ellers bliver det bare importeret et andet sted fra.
  • Mere erhvervsvenligt: »Jeg synes, L&F skulle kæmpe for, at det blev lettere for landmænd at udvikle forretninger uden at blive ramt af reglerne for de minimis, altså at man ikke kan få erhvervsstøtte, samtidig med at man får hektarstøtte«. 
  • Flere kvinder: Når en mand siger, at han er landmand, er der ikke mange, der hører efter hans budskaber. Jeg tror faktisk, at der er flere, der vil lytte på en kvinde.

Faktaboks

Blå bog

  • Anne Sophie Gamborg er født i 1964 og ejer sammen med sin mand Møllerup Gods, som hun overtog efter sin far i 2002. 
  • Har læst økonomi og kinesisk og drevet virksomhed i Hong Kong. Tog senere en drifts-lederuddannelse på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
  • Forlod i 2018 posten som næstformand i Sektionen for Større Jordbrug under L&F 
på grund af travlhed.

Marsk og hamp:

  • Møllerup Gods ligger i udkanten af Nationalpark Mols Bjerge og har et kuperet og varieret landskab. Til godset hører 500 ha jord, heraf ca. 100 ha skov. 1/3 dyrkes med hamp.
  • Marsk Stig Andersen Hvide er den tidligst kendte ejer af Møllerup. Han var den mest indflydelsesrige mand i Danmark efter kongen. I 1286 blev han dømt fredløs for mordet på Kong Erik Klipping i Finderup lade.

Hamp skal være den vigtigste afgrøde hos os:

  • Hamp: Hamp har et kæmpepotentiale til at udvikle sig som et helt nyt forretningsområde for Danmark. Det kan bruges til næsten hvad som helst. Derfor kan hamp udvikles til at blive en lige så stor afgrøde som raps på landsplan. Visionen er, at den bliver en så etableret fødevare, at den er i alle husholdninger lige som salt og peber. 
  • Livet på landet: Vi skal have stoltheden tilbage. Det skal være sådan, at folk siger »arbejder du på et landbrug, hvor er det bare spændende«. Hvis jeg siger, at jeg har 500 hektar på Djursland, siger folk nå. Når jeg siger, at jeg dyrker hamp, så kan du tro, de lytter.
  • En bedre kommunikation: Vi skal ikke gå imod de trends, der er i samfundet, og landbruget skal være en troværdig samarbejdspartner. Vi vil gerne levere på f.eks. mere natur-beskyttelse, men der er nødt til at følge penge med. If it pays, it stays.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle