Udvalgt til weekenden: Her bor 18 minkavlere på samme vej

En lang tradition for at hjælpe og støtte hinanden har gjort Gjøl til byen med flest minkavlere.

De ligger som perler på en kæde. Den ene farm efter den anden.

I Limfjordsbyen Gjøl har ikke mindre end 18 minkavlere adresse på den samme vej, Hovvejen. Dér bor 18 minkfamilier klos op ad hinanden.

I alt er der 39 minkfarme i Gjøl. Dermed er byen den by i Danmark, hvor der er flest minkfarme, og med 395 husstande på Gjøl er det tæt på hver 10. familie, der er minkavler.

En af de minkavlere i Gjøl, der har været med længst, er 75-årige Svenn Gregersen. Han husker, hvordan de første startede med mink i Gjøl i 1940erne.

»Blandt de første minkavlere var Birger Westergaard, Karl Flyvholm og J. B. Jensen. De hjalp også mange andre Gjøl-boere med at komme i gang, og lige siden har vi haft tradition for at dele vores erfaringer og hjælpe hinanden«, fortæller Svenn Gregersen, der har selv haft mink i 55 år.

Antallet af minkfarme i Gjøl toppede i 1980erne, hvor der var over 80 farme i byen.

»Dengang var det nærmest kun præsten, der ikke havde mink. Både bageren, slagteren, posten, mekanikeren, skolelæreren, mælkeproducenterne og mange andre havde mink«, fortæller Svenn Gregersen.

Samarbejdet blandt både Gjøls minkavlere og andre minkavlere i Han Herred har altid været omfattende. Den lokale avlerforening Han Herreds Pelsdyravlerforening har bl.a. organiseret telefonkæder til brug ved indbrud og udslip af mink.

»I kampen mod plasmacytose har vi også altid stået stærkt. I Gjøl har vi endda vores egen helt lokale lille pelsdyravlerforening, Gjøl Pelsdyravlerforening, der er meget aktiv, når der er plasmacytose i området«, fortæller Svenn Gregersen.

Hjælper ved sygdom

På sin egen farm har han kun haft sygdommen en enkelt gang. Men to gange har han saneret sin farm på grund af udbrud på nabofarme.

De år, hvor sygdommen var mest udbredt, bestemte Gjøl Pelsdyravlerforening, at Gjøl-farmerne skulle beholde 10 procent ekstra avlsdyr, så de kunne hjælpe de kolleger, der var nødt til at sanere og havde brug for nye sunde dyr.

Ifølge bestemmelserne i den lokale pelsdyravlerforening har Gjøl-boere altid førsteret til at få saneringsdyr. Og de, der leverer saneringsdyr, må ikke tjene på det. Prisen skal svare til produktionsomkostningerne.

»På den måde har jeg hjulpet med dyr til andre avlere her i Gjøl fem eller seks gange«.

»Jeg har ikke selv haft glæde af at få dyr gennem ordningen. Men i sagens natur vil jeg da også meget hellere hjælpe mine naboer, end at jeg selv skal have hjælp i den situation«, siger Svenn Gregersen.

Hans egen start i branchen for 55 år siden var ikke helt let. Han og en soldaterkammerat købte hver især 20 mink, som stod i bure hos Svenns far. Det var planen, at de skulle have foder fra den andelsejede Han Herreds Fodercentral. Dengang kostede det 15 kr. pr. tæve, som skulle betales, inden man kunne få foder.

»Jeg var 20 år og havde sparet over 4.000 kr. op ved at købe sparemærker hos min klasselærer i skolen. Så det burde ikke være noget problem«.

»Mærkerne klistrede jeg ind i en bog, og pengene stod i Landmandssparekassen. Men da jeg gik i sparekassen og bad om at hæve penge til at købe andelsbeviser, fik jeg at vide, at jeg måtte vente, til jeg var 21 år og myndig«, fortæller Svenn Gregersen.

I stedet kørte han derfor på sin Vespa-scooter til Andelsbanken i nabobyen Brovst. Her viste direktøren stor forståelse for den kommende minkavler og lånte ham de nødvendige 300 kr., mod at banken fik sparemærkebogen som sikkerhed.

I dag har Svenn Gregersen en farm med 2.600 tæver og 30 avlshøns. Tidligere har han haft både ræve og ildere, og indtil sidste år havde han også kaniner.

Ingen vilde udvidelser

En lang væg på Svenns kontor vidner om, at kvaliteten af hans dyr altid har været i top. Diplomer og ærespræmier dækker adskillige kvadratmeter så effektivt, at det er umuligt at se væggens farve.

»I Gjøl har minkfarmene altid ligget i den bedste ende, når det gælder skindkvalitet. Vi har altid hjulpet hinanden med at finde de bedste avlsdyr. Det er bl.a. derfor, vi stadig er så mange avlere i Gjøl«, siger Svenn Gregersen.

»Samtidig har vi også været gode til at sætte tæring efter næring. Vi har ikke udvidet vildt, og når vi har investeret, har det som oftest været inden for hegnet. Du finder kun få farme med mere end 5.000 tæver her, og du ser heller ikke mange minkavlere, der har købt nye store biler eller bygget store stuehuse«, siger Svenn Gregersen.

Faktaboks

Mink i Gjøl

  • Første minkfarme i 1940erne
  • Toppede med cirka 80 farme 1980erne
  • I dag er der 39 minkfarme, der har 34 ejere
  • Der er 395 husstande i Gjøl

Forsiden lige nu