Udvalgt til weekenden: Klimaudfordringen kan blive gevinst for landmænd

Morten Høyer, direktør i Landbrug og Fødevarer ser klimaudfordringerne som chance for at sætte sig på en positiv dagsorden.

Danmark skal først være CO2- neutral om 31 år. Hvorfor skal landbruget gøre noget nu?

Hvis vi bare lader tiden gå, står vi allerede om ti år og skal reducere med 39 procent som følge af EUs krav om reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor, altså biler, boliger og bønder. Og bagefter kommer der endnu højere krav. Så bliver den letteste løsning for politikerne at lukke produktionen ned. Det skal vi for enhver pris undgå.

Men der er længe til. Kan landmænd ikke bare være ligeglade?

Klimaforandringerne vil ramme landbruget i form af ekstremt vejr med tørke og oversvømmelser. Landbrugene vil også blive sværere at sælge, hvis de ikke er forberedt på klimaændringer. Så, nej, landmændene kan ikke være ligeglade. Klimaet vedrører os alle.

Hvorfor reducerer vi ikke bare antallet af husdyr?

Vi vil udlede mindre CO2, hvis der er færre husdyr. Det løser bare ikke verdens klimaudfordringer, som er globale og ikke lokale. Selv om mange i vesten spiser mindre kød, er det en illusion at tro, at den store middelklasse i Kina vil spise plantefars. Verdens produktion af kød vil stige. Kun fantasterne tror, at vi vil spise mindre kød.

Behøver husdyrproduktionen ske i Danmark?

Vi har et globalt ansvar for at være med til at løse verdens klimaudfordringer. Hvis vi kan producere kød med mindre klimaaftryk end andre steder, har vi en forpligtelse til at gøre det. Vi kan stoppe med at have landbrug og industri i Danmark, og så kan vi lave apps og være kulturantropologer. Eller vi kan investere i vores landbrug og industri og være de bedste til at producere med et lavt klimaaftryk. Som et rigt land har vi en forpligtelse til at vælge udviklingsvejen.

Landbruget bidrager i forvejen med eksport og arbejdspladser. Er det ikke nok?

Det handler ikke længere kun om arbejdspladser, især ikke i opgangstider som nu. Danmark er nødt til at levere et stærkt bidrag til at mindske opvarmningen. Vi kan hjælpe ved at producere de mest klimavenlige fødevarer.

I regeringens udspil er der ikke nævnt krav til landbruget. Hvorfor ikke bare nyde det?

Fordi det kan vi ikke ret længe. Der er en klar forventning til, at landbruget skal bidrage med løsninger. Hvis vi ikke gør, så kommer der nogen og fortæller os, hvordan det skal være. I L&F ser vi det som en udstrakt hånd til landbruget.

Du får det til at lyde, som om klimakravene er en gave til landbruget. Er det en gave?

Jeg synes ikke, man kan kalde det en gave men en chance for at sætte sig på en positiv dagsorden. Vi skal ind i en udvikling, hvor samfundet kan se, at landbruget bidrager til at løse fælles opgaver. Det er godt for vores omdømme, hvis vi har ambitioner og bliver godskrevet for det.

Men hvorfor ikke lurepasse lidt og se, hvad politikerne dukker op med?

I regeringens udspil står, at reduktionen af landbrugets drivhusgasser skal løses sammen med erhvervet. Det giver os en stor mulighed for at være med til at få lagt en god plan og finde de rette løsninger, som er til gavn for klimaet og samtidig til gavn for vores erhverv. Det er altafgørende, at vi tager imod invitationen, ellers ender vi med, at politikerne kommer med strenge krav og kører os over.

Hvad er det så, landbruget skal gøre?

Vi skal i gang med at dokumentere, hvad de forskellige tiltag vil betyde, hvordan man kan binde CO2 og undersøge de teknologiske muligheder. Vi skal melde os aktivt ind i det. Ellers bliver løsningene rigtig dårlige, og så får vi ikke den teknologiske udvikling og de smarte idéer.

Det er ikke særlig konkret?

Mange slynger om sig med, at vi skal være CO2-neutrale, men vi er nødt til at have mere fast grund under fødderne. Vi ved ikke, hvad teknologien kan bringe af løsninger. Men det bliver sandsynligvis noget med mere klimavenlige stalde og udtagning af nogle jorder med store udledninger af klimagasser.

Omstillingen er næppe gratis. Hvem skal betale for den?

Det kommer til at koste Danmark mange penge. Derfor skal miljøorganisationerne have et bud på, hvordan Danmarks økonomi skal hænge sammen, når vi skal bruge penge på klima. Vi kan ikke bare sætte skatterne op, for det vil gå ud over Danmarks konkurrenceevne.

Så hvem skal betale for et klimavenligt landbrug?

Det er en samfundsopgave. Landbrugets økonomi kan ikke klare det selv. Det vil på ingen måder være muligt. Hvis ikke samfundet tager langt den største del af regningen, har vi ikke et landbrug længere. Så enkelt er det.

Faktaboks

Blå Bog: Morten Høyer

  • Direktør for Politik & Kommunikation, Landbrug & Fødevarer.
  • Særlig rådgiver i Justitsministeriet 2013-2014.
  • Særlig rådgiver i Fødevareministeriet 2013.
  • Særlig rådgiver i Social- og integrationsministeriet 2011-2013.
  • Politisk rådgiver i Socialdemokratiets analyse- og informationsafdeling 2006-2011.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle