Udvidelse af griseproduktion vækker harme

Greenpeace og lokale foreninger havde søndag indkaldt til demonstration mod udvidelse af griseproduktion ved Næstved.

Lokale borgere, miljøforeninger og Greenpeace demonstrerede søndag mod opførelsen af en ny stor grisestald i landsbyen Rislev uden for Næstved.

Det skriver TV2 Øst samt Greenpeace i en pressemeddelelse.

Tybjerggård producerer 120.000 smågrise om året på sit eksisterende anlæg. Men nu har griseproducenten fået tilladelse til at bygge endnu et anlæg til 20.000 slagtegrise. 

Tilladelsen er kommet i hus ved at udnytte den såkaldt matrikelfinte, hvor man splitter en ejendom op i to matrikler og dermed kan få lov til at opføre en ekstra griseproduktion. 

Greenpeace stod for demonstrationen i samarbejde med lokale foreninger og omkring 175 børn og voksne deltog i demonstrationen. 

Folk er blandt andet utilfredse med, at griseproduktionen er planlagt 30 meter fra den eksisterende produktion.

Det vil samtidig betyde mere ammoniakforurening af sårbar natur, større lugtgener, larm og tung trafik. 

Sagen vækker ikke alene stor harme i lokalsamfundet, men også i Næstved Byråd, hvor blandt andre socialdemokratiske byrådsmedlemmer lægger pres på Christiansborg for at få lukket det, Greenpeace kalder et hul i lovgivningen.

Tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) lovede for halvandet år siden at se på hullet i loven.

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle