Udviklingsperspektiver for biobrændstofferer ikke afklarede

EU har opstillet ambitiøse planer for biobrændstoffers rolle i den samlede energiforsyning. Målsætningerne er, at medlemslandene i 2010 skal være oppe på 5,75 pct. tilsætning af biobrændstof til fossile brændstoffer. Ifølge det netop fremlagte forslag til revision af biobrændstofdirektivet skal iblandingen øges til 10 pct. frem til 2020. Vi vil se nærmere på, hvordan det kan tænkes at påvirke dansk landbrug.

Allerede i 2005 skulle medlemslandene have realiseret en iblanding af biobrændstof på to pct. ifølge EUs biobrændstofdirektiv fra 2003. Der var dog kun tale om en henstilling, og langt fra alle medlemslande har levet op til målsætningen. Den danske regering har hidtil forholdt sig afventende med henvisning til, at første generations-biobrændstof ikke er særlig CO2 besparende.

Derfor har regeringen ventet på fremkomsten af anden-generationsteknologier, som forventes at give bedre energiøkonomi. Men der er tilsyneladende en ændring på vej, således at regeringen alligevel vil søge at opfylde 2010-målsætningen på 5,75 pct. iblanding. Instrumentet til at opnå målet må forventes at blive en tvungen iblanding i distributionsleddet, medens afgiftslettelser (ud over CO2-afgiften) næppe kommer på tale.

Mængderne kan leveres

Vi har beregnet, hvor store mængder biobrændstof,der skal iblandes, hvis Danmark skal opfylde de vejledende mål i EU's biobrændstofdirektiv.

Antages det, at råvaren til bioethanol er hvede, svarer dette til et forbrug af hvede i 2010 på knapt700.000 ton svarende til ca. 100.000 ha. Det er mindre end den mængde korn der i dag eksporteres.

Anvendes i stedet sukkerroer som råvare, kræves der omkring 38.000 ha. Mens der ved anvendelse af halm i andengenerations-anlæg vil skulle bruges ca. en mio. ton halm. Selv hvis det nuværende forbrug af biomasse til el og varme fastholdes, vil der således ikke være noget råvaremæssigt problem med at opfylde 2010-målsætningen for bioethanol, uanset hvilken teknologi og råvare man skulle vælge.

Det skønnede biodieselforbrug i 2010 vil kunne dækkes af den eksisterende danske biodieselproduktion (der fortrinsvis går til eksport) sammen med et projekteret anlæg på 55.000 m3 biodiesel om året, hvor produktionen er baseret på animalsk fedt.

Vi vil altså ikke se dramatiske ændringer alene som følge af en dansk efterlevelse af EUs biobrændstofpolitik, men en vis påvirkning af priserne på korn og oliefrø må man regne med.

EU-scenarier

EU-kommissionen har offentliggjort en analyse af biobrændstofdirektivets påvirkning af landbrugssektoren i EU-25 (EU Commission, 2006).

Analysen bygger på tre scenarier: For alle tre scenarier er der regnet med, at bioethanolproduktionen er baseret på førstegenerations-teknologi, idet andengenerations-teknologien ikke forventes at blive kommerciel før efter 2010.

Uændret videreførelse af de nationale biobrændstofstrategier. I dette scenarie forventes biobrændstofdirektivets målsætning for 2010 ikke opfyldt.

Told- og handelsbarrierer for råvarer til biobrændstofproduktion og biobrændstoffer opretholdes stort set uændret. Biobrændstofdirektivets målsætning for 2010 forudsættes opfyldt.

Her forventes omkring halvdelen af biobrændstofforbruget dækket af afgrøder dyrket i EU. Dog er andelen af bioethanol relativt højere end andelen af biodiesel som følge af forskelle i toldsatser på korn, sukker og olieprodukter.

Korn- og rapsprisen forventes at stige med henholdsvis 6-11 pct. og 5-15 pct. som følge af stigende efterspørgsel til biobrændstof. På grund af de højere priser forventes der et fald i efterspørgslen efter korn til foder og anden industriel anvendelse. Der forventes samtidig et fald i eksporten af især korn og vegetabilsk olie som følge af en større efterspørgsel i EU. Godt otte pct. af omdriftsarealet vil være dyrket med afgrøder til energiformål, men der forventes ikke nogen stigning i det samlede dyrkede areal.

Alle told- og handelsbarrierer for råvarer til biobrændstofproduktion og biobrændstoffer ophæves. Biobrændstofdirektivets målsætning for 2010 forudsættes opfyldt. Udtagningsforpligtelsen ophører.

Hvis told- og handelsbarrierer for råvarer til biobrændstofproduktion og biobrændstoffer ophæves, forventes hele bioethanolforbruget at blive importeret. Kun omkring 29 pct. af biobrændstofforbruget vil blive produceret i EU, og det vil kun omfatte biodiesel.

Prisen på oliefrø forventes at stige med 5-12 pct. Kornprisen forventes derimod at falde med 15-20 pct. som følge af markedsåbningen og fraværet af bioethanolproduktion i EU. Der vil ske et fald i efterspørgslen og anvendelsen af oliefrø til fødevarer og anden industriel anvendelse som følge af den højere pris. Eksporten af vegetabilsk olie vil falde. Der forventes en stigning i det dyrkede areal på ca. to mio. hektar, og ca. fire pct. af omdriftsarealet vil være dyrket med afgrøder til energiformål. Samtidig vil EU's interventionslagre af korn stige.

viser altså, at selv med en betydelig stigning i biobrændstofforbruget i EU vil beskyttelsesforanstaltninger stadig spille en væsentlig rolle for kornprisen.

Betydning for

dansk landbrug

Spørgsmålet er så, hvilken betydning en dansk opfyldelse af kravet om iblanding vil have for dansk landbrug?

Det anvendte biobrændstof behøver ikke at være dansk fremstillet men må forventes at blive indkøbt, hvor det er billigst. Der vil formentlig være tale om bioethanol fra Brasilien eller andre tredielande. En dansk producent vil dog i denne forbindelse have fordelen af at være tæt på forbrugsstedet med deraf følgende lavere transportomkostninger.

En dansk produktion af bioethanol vil heller ikke nødvendigvis være baseret på danske råvarer. Der vil også her være tale om, at producenten skal have sin råvare til den bedste pris, men da eventuelle prisforskelle på EU-kornmarkedet relativt hurtigt udlignes, vil nærheden til et dansk anlæg være en fordel af transportmæssige årsager. Et bioethanolanlæg på Sjælland vil formentlig betyde en udligning af den nuværende prisforskel på korn i Øst- og Vestdanmark - til fordel for de østdanske planteavlere.

Strategiske vurderinger

En fremtidig dansk produktion af bioethanol vil isoleret set have en behersket effekt for dansk landbrug. Den største effekt vil være den indirekte påvirkning fra den Europæiske biobrændstofproduktion.

Det fremtidige potentiale for produktion af biobrændstoffer i EU vil ud over olieprisen afhænge af en række indbyrdes afhængige forhold, som eksempelvis relationerne mellem efterspørgslen på landbrugsafgrøder til fødevarer, foder, bioenergi og anden industriel anvendelse.

Komplekset af nationale, direkte og indirekte støtteordninger samt told- og handelsbarrierer er også af væsentlig betydning for biobrændstofproduktionen i EU. Selv med de nuværende støtteordninger og handels- og toldbarrierer er EU-produktionen af biobrændstoffer ikke fuldt konkurrencedygtig.

Samtidig er produktion og anvendelse af Europæiske biobrændstoffer et relativt dyrt instrument til at opnå CO2 besparelser. En videreudvikling af den såkaldte andengenerations-bioethanolteknologi til et kommercielt stade fremhæves som en mulighed for en konkurrencedygtig bioethanolproduktion. Dette vil især gælde for Europæiske og amerikanske forhold, mens førstegenerations-teknologi eller kombinationer af første- og andengenerations-teknologierne stadig vil have et stort potentiale i lande som Brasilien.

Som tidligere anført vil en dansk bioethanolproduktion isoleret set ikke have den store betydning for dansk landbrug. Den største påvirkning vil komme fra den øgede efterspørgsel efter råvarer til den Europæiske og globale biobrændstofindustri.

Der er dog stadig en række spørgsmål af mere strategisk karakter der skal afklares, inden man kan skabe sig et overblik over, i hvilken retning udviklingen vil gå. Afgørende spørgsmål er:

Hvordan økonomiske og politiske forhold vil påvirke produktion og forbrug i de store økonomiske regioner i verden, dvs. EU, USA, Sydamerika og Asien.

Hvilke typer af politiske tiltag vil være de mest hensigtsmæssige til regulering af brugen af biobrændstoffer?

Hvor stort vil det globale marked for biobrændstoffer blive i fremtiden?

Hvor stort et potentiale har biobrændstoffer for at blive konkurrencedygtige i forhold til olie?

Hvor vil produktionen blive lokaliseret, og hvilken teknologi vil være bedst egnet?

En samlet analyse af potentialet for anvendelse og produktion af biobrændstoffer må også inddrage de globale forhold, og samspillet mellem markeder, herunder markederne for fødevarer, foder, anden energianvendelse og anden industriel anvendelse. Der mangler stadig en forskningsindsats for at afklare de spørgsmål.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle