Ugen på spidsen: Billig arbejdskraft redder planteavlen
Den billige biologiske arbejdskraft er særdeles populær ude på markerne.

Indrømmet. Overskriften er måske lige rigelig frisk. Var den skrevet til forsiden på BT eller Ekstra Bladet, ville man som landmand nok også være ret skeptisk.

Men er den billige arbejdskraft mikroorganismer, regnorme og biologiske bekæmpelsesmidler, så smager overskriften straks anderledes, og så er det en ubetinget en positiv historie for landbruget.

Den billige biologiske arbejdskraft er da også særdeles populær ude på markerne.

For mange landmænd er det at sørge for en sund og levende jord en velintegreret og meget vigtig del af driften. Og hos økologer er biologiske bekæmpelsesmidler eneste mulighed for, at komme uønskede skadegørere til livs.
Har man de positive briller på, og kigger man i den store krystalkugle, så kan man måske også få øje på et landbrug, hvor brugen af pesticider er afløst af biologiske bekæmpelsesmidler.

Lige nu oplever vi, at der bliver færre og færre midler til rådighed til at bekæmpe ukrudtet og skadegørende. Og situationen bliver ikke just bedre af, at vi samtidig oplever, at flere ukrudtsarter, svampesygdomme og skadedyr bliver resistente over for de midler, vi kører med.

Derfor kan udviklingen af biologiske bekæmpelsesmidler blive den næste store revolution i landbruget. På linje med den revolution vi oplevede, da pesticiderne blev introduceret tilbage i de glade tressere.

Flere store multinationale selskaber har i de senere år kastet store beløb ind i forskningen og udviklingen af biologiske bekæmpeslesmidler. Udover de store kemifirmaer tæller det også firmer som for eksempel Novozymes.

Når så store selskaber kaster sig over noget, så skal der ikke meget fantasi til, at forestille sig at det bliver til noget.

Der er da også allerede eksempler på biologiske bekæmpelsesmidler, som bidrager til merudbytter i landbrugsafgrøderne.

I USA kører såsædsfirmaerne hårdt på, og sælger majsudsæd podet med biologiske bejdsemidler. Firmaerne lover de amerikanske farmere merudbytter og dermed en økonomisk gevinst ved at bruge bejdsemidlerne.

I de danske forsøg der er lavet med et af de biologiske bejdsemidler, har der dog ikke været et økonomisk merudbytte. På samme måde har de danske forsøg, der er lavet med biologiske svampemidler i korn heller ikke været overbevisende.

Derfor må vi nok indstille os på, at der går nogle år, inden vi kan nøjes med at hælde biologisk arbejdskraft på marksprøjten.

På mange andre områder er der dog al mulig grund til at benytte sig af den billige biologiske arbejdskraft. Det gælder ikke mindst i forhold til at forbedre jordens dyrkningsegenskaber. Der har den billige biologiske arbejdskraft  til fulde bevist sit værd.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark+ "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister på LandbrugsAvisen og redaktører på Magasinet MARK, planteavlsugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.