Ugen på spidsen: DanAvl skal sælge varen bedre
Det kan godt være, at DanAvl har god genetik, men selskabet er bagud på den kommercielle del.

Jeg ved godt, jeg i sidste uges klumme havde DanAvl i centrum. fordi selskabet udfordres af PIC og Topigs Norsvin, som har gjort deres indtog i Danmark i den seneste tid.

Denne uges klumme handler om nogenlunde samme emne, nemlig kampen om kundernes gunst om svinegenetik.

Ved en tilfældighed landede jeg forleden på DanAvls internationale hjemmeside. Det var ikke kønt. Eller det var måske standarden for genetik-selskaber, var min første indskydelse indtil jeg surfede videre til hjemmesiderne for de nævnte konkurrenter ovenfor.

Og der er altså godt nok en mærkbar forskel. Topigs Norsvin og PIC sælger bare deres varer betydeligt bedre, hvis man skal tage deres indsats på hjemmesiderne til indtægt.

Jeg er udmærket klar over, at en hjemmeside ikke sælger en slags genetik frem for en anden, men DanAvl kan helt klart lære noget af de andre selskabers kommercialisering.

Nyt DanAvl klar til kamp om svinegener Torsdag 30. november 2017 · 00:00

Et opslag på Topigs Norsvins hjemmeside viser for eksempel, at selskabet i november har indgået et samarbejde i den sydlige del af Kaukasus og sælger TN70-grisen til et stort spansk selskab. Det er hver for sig gode informative historier, som giver et indtryk af, at Topigs Norsvin kan og vil noget.

For en international kunde må et tilsvarende opslag på DanAvls hjemmeside være skuffende læsning. For de eneste nyheder i 2017 omhandler processen med det nye DanAvl. Ikke et ord om for eksempel nye og tilfredse kunder, som er begyndt med DanAvl-genetik.

Det er en skam, og jeg håber, at den nu afsluttede DanAvl-proces, vil få selskabet til at allokere nogle ressourcer og en masse energi til at skrue op for charmen over for potentielle og nuværende kunder.

Jeg er ikke i tvivl om, at DanAvl-genetikken er unik, men den sælger bare ikke sig selv ret godt på hjemmesiden.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle