Ugen på spidsen: Danske svineproducenter kan lære af Holland
Hollandske svineproducenters svinefoder består i langt højere grad end dansk svinefoder af importeret foder.

Jeg var tidligere på ugen en tur i Holland. Landet er på størrelse med Jylland, har stort set samme svineproduktion som Danmark, har tre gange så mange malkekøer og tre gange så mange indbyggere.

Det efterlader Holland med store udfordringer omkring arealet. Landbrugsjord koster da også omkring 60-65.000 euro pr. ha, og mange svineproducenter betaler 20 euro pr. kubikmeter gylle for at skaffe sig af med det. Det svarer til en omkostning til gyllen på seks euro for en gris fra fravænning til slagtning.

Meget få hollandske svineproducenter har tilstrækkeligt udspredningsareal. Derfor har det i mange år været nødvendigt at transportere gyllen til andre dele af landet eller eventuelt til Tyskland.

Andre råvarer

Hollandske producenters svinefoder består i langt højere grad end dansk svinefoder af importeret foder. Landets egen kornproduktion er lille, så foderimport har i mange år været nødvendigt. Rest- og biprodukter udgør desuden en stor andel af andel af hollandsk svinefoder.

Som en konsekvens af det brede udbud af råvarer til svinefoder har Holland et omfattende forsøgsarbejde kørende. Det er nødvendigt for at have ajourført viden om råvarer til svinefoder.

Det er ikke alene korn, man tester. Det er i lige så høj grad test af det store udbud af biprodukter, der er tilgængelige i Holland.

Ugen på spidsen: Byg billigere stalde og spar stort på renterSvin Onsdag 3. maj 2017 · 12:27

»Det er nødvendigt med mellemrum at teste fordøjeligheden af de råvarer, vi har til rådighed. For eksempel kan forholdet mellem protein og stivelse forskubbe sig over tid,« forklarer udviklingsdirektør Piet van der Aar, Schothorst Feed Research.

Ændrer sig

Det sker både fordi råvarer ændrer sig, eller fordi teknikker til fremstillng af restprodukter ændrer sig.

Han forklarer, at hvor stivelsesindholdet i majs for 10 år siden lå omkring 62 procent, er det i dag omkring 65 procent.

»Skal vi kunne optimere svinefoder præcist, er vi nødt til at følge råvarerne meget tæt,« lyder det fra Piet van der Aar.

I den sammenhæng slog det mig, at selvom vi i Danmark overvejende bruger byg, hvede og sojaskrå til svinefoder, har vi nok forsømt at opdatere vores viden om for eksempel fordøjeligheden af andre råvarer, vi også bruger til svinefoder.

Mange danske fordøjelighedsforsøg er således udført tilbage i 1970’erne, og meget har ændret sig siden dengang. Det er Holland mere opmærksom på, end vi er herhjemme.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle