Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.
Antallet af hyldemeter sætter samme grænse for indtjeningen i en butik som antallet af sengebåse gør i en kostald. ArkivfotoBillede 1 af 2
En artikelserie i brugsforeningernes blad Samvirke har vakt opsigt gennem et markant valg af billeder til at illustrere den målte forekomst af sprøjtemiddelrester i gængse fødevarer.
Ingen har for så vidt sat spørgsmålstegn ved disse målingers validitet, men blot påpeget, at flertallet af dem viser restkoncentrationer under de fastsatte grænseværdier.
Mange har spekuleret i Coops motiver til at fokusere på sprøjtemiddelrester, men måske er det ret enkelt: Det handler bare om at maksimere indtjeningen!
En butik kan sammenlignes med en sengebåsestald. Der er et vist antal pladser i stalden og et vist antal hyldemeter i butikken. Begge steder handler det om at optimere indtjeningen i forhold til den begrænsendne faktor, hvadenten det er antallet af sengebåse i stalden eller hyldemeter i butikken.
Sidst jeg købte sødmælk den lokale brugs, kostede en liter konventionel sødmælk 8,50 kroner og en liter økologisk sødmælk 13,25 kroner. Altså en prisforskel på 4,75 kroner.
Hvor bliver de 285 øre af?
Når den ekstra moms på den økologiske sødmælk er trukket fra, er der 3,57 kroner tilbage. Den økologiske mælkeproducent får 71,9 øre mere for et kg. ’gennemsnitsmælk’ end sin konventionelle kollega, hvis vi tager udgangspunkt i Arlaprisens a conto-udbetaling.
Dermed er der 2,85 kroner tilbage af prisforskellen på konventionel og økologisk mælk.
Og hvor bliver de så af?
Det er et rigtigt godt spørgsmål.
Ingen stor forskel
Bortset fra forskelle i volumen ved indhentning af den rå mælk og levering af konsummælken er der ingen håndteringsmæssige forskelle på konventionel og økologisk sødmælk.
En liter mælk fylder det samme, hvad enten den er konventionel eller økologisk, og Ø-mærket gør heller ingen forskel i forhold til at pasteurisere eller tappe mælken. På meget økologisk mælk spares endda homogeniseringen.
Samtidig er salget i dag så stort med en markedsandel omkring de 30 procent for den økologiske konsummælks vedkommende, at logistikken må antages for længst at være optimeret.
Så alt i alt er der næppe basis for at ret mange ører af de 2,85 kroner i prisforskel på en liter konventionel og en liter økologisk sødmælk ædes op af meromkostninger på de leverandørejede mejerier.
Et godt bud er derfor, at broderparten af de 2,85 kroner går til detailleddet.
Størst fortjeneste på øko
Med andre ord betaler en liter økologisk sødmælk mere for en hyldemeter plads end en konventionel liter sødmælk. Ligesom en ko med 11.000 kg EKM alt andet lige betaler bedre for en sengebås end en ko med 9.000 kg EKM.
Der er ikke grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes med økologiske grøntsager eller en hvilken som helst anden øko-vare.
Mere kompliceret er det egentlig ikke.
Selvfølgelig spiller økonomien og avancen en rolle.
Også hos Coop.
Ved at fokusere på sprøjtegifte, som også i Landbrug & Fødevarers egne undersøgelser angives som den primære grund hos forbrugeren til at vælge økologi, skabes der opmærksomhed omkring økologien, og derved optimeres indtjeningen ganske pænt helt vejen rundt i butikken, når dyrere varer på grund af øget forbrugerefterspørgsel fortrænger billigere varer på hylderne.
Netop frugt og grønt er derfor godt valgt som fokusområde. For ifølge Coops egne tal udgør bananer, æbler, pærer, tomater, agurker og avocado seks af de ti meste solgte varer målt i antal enheder i kædens omkring 1.200 butikker.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.
Relaterede artikler
Kommentarer