Ugen på spidsen: En journalists bekendelser - derfor er kvægbruget genialt

Kvægbruget og dets forskere og leverandører har en genial evne til at tilpasse sig aktuelle udfordringer og finde nye løsninger. Det viser to eksempler fra en kvægbrugsjournalists arbejdsuge.

Det er ikke altid lykken at være kvægbruger. Der er ofte pres på indtjeningen, arbejdsdagene er lange, og nye regler står nærmest i kø for at gøre hverdagen mere besværlig.

Men kvægbruget har også en historie, der viser en fantastisk evne til at tilpasse sig og finde nye løsninger.

Du tænker garanteret ikke over det til hverdag. Jeg gør i hvert fald ikke. Men moderne kvægbrug er altså helt fantastisk at arbejde med, fordi der arbejdes så seriøst med hele tiden at fintune produktionen, øge indtjeningen og mindske ressourceforbrug og miljøbelastning.

Det er faktisk en succeshistorie uden lige, når der kigges på kvægbruget i helikopterperspektiv.
Det er to eksempler fra min journalistiske arbejdsuge forleden et godt eksempel på.

Målrettet avlsarbejde

Den ene dag gik turen til formanden for den danske Salers-forening.

Har du ikke hørt om den franske kvægrace Salers før, er du lovligt undskyldt, for selv om racen er pænt stor i hjemlandet, fylder den med knap 150 moderdyr ikke meget i Danmark.

Men århundreders målrettet avlsarbejde har altså skabt en ko med ekstremt god tilpasningsevne til nogle helt specielle forhold i det centrale franske bjerghøjland.

Samtidig er det deltidslandmandens drøm om en ko på grund af lette kælvninger og masser af mælk til kalven. Desuden har den stærke klove og lemmer, er nøjsom og har høj fodereffektivitet.

Endelig er kødet fedtmarmoreret ligesom Angus, og med lidt kerne i rationen kan en tyrekalv snildt passere 500 kg levende vægt på under et år.

So what’s not to like?

Racen er et godt eksempel på intensivt, målrettet avlsarbejde til særlige forhold. Selv om racen i lighed med de øvrige kødkvægs- og kombinationsracer ikke har sit udspring i Danmark, er dansk genetik ikke desto mindre eftertragtet i udlandet.

Avlsarbejde er nemlig noget, danske kvægbrugere er verdens bedste til at sætte i system og har gjort siden engang sidst i 1800-tallet. Det ser vi nu resultatet af i både fedestald og malkestald.

Redskab løser miljøproblem

Dagen efter gik turen til en nordtysk maskinstation for at se på noget helt specielt udstyr til striptill-dyrkning af majs.

Striptill vil sige, at jorden kun bearbejdes i den smalle stribe, hvor majsen skal sås. Her bearbejdes den så til gengæld kraftigt ned i 25 cm dybde med en nedfældertand, der placerer op til 50 ton gylle pr. hektar i en streng præcis 12 cm nede, hvorefter der sås majs i rillen tre dage senere, når jorden har sat sig og gyllen har fordelt sig i strengen.

På den måde kan der opnås en markant bedre udnyttelse af fosforen i gyllen, så der kun behøves at blive placeret ren kvælstof-startgødning samtidig med majssåningen.

Løsningen er relevant med den kommende regulerings snævre grænser for fosforbrug, især for kvægbrug med 2,3 DE/ha, hvilket er knap halvdelen i Danmark.

Med nitrifikationshæmmer tilsat gyllen som en slags forsikring mod udvaskning i våde forår og forsomre bliver resultatet perfekt og bruges i Nordtyskland på nu sjette år og vinder også indpas i Holland.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.