Det er svært at se på en flok søer, om deres mavesundhed er god.
Kun i de tilfælde hvor soen er bleg, eller ligefrem kaster op efter den har ædt, kan man direkte se, at mavesundheden er dårlig.
I sådanne tilfælde er både velfærd og produktion ringere end det burde være, og det er på høje tide at gøre noget ved problemet.
Mavesår kan sandsynligvis opstå af en række årsager, men foderstrukturen er som hovedregel både en del af problemet og en del af løsningen.
Stress og almindelig uro i besætningen kan sammen med introduktion af nye sygdomme (fx. PRRS) også være det, der får problemet til at bryde ud.
Uanset om man har mistanke om, at søerne er belastet af dårlig mavesundhed/mavesår eller ej, vil jeg anbefale, at man hvert år får undersøgt maverne på nogle slagtesøer. Det giver et fingerpeg om hvordan mavesundheden i besætningen har det, og om man skal gøre noget for at forbedre den.
Tiltag
Hvis undersøgelsen viser, at der er plads til forbedringer kan man sætte ind med en eller flere af følgende tiltag:
Mere byg/havre
Mindre hvede
Grovere formaling af korn-delen i foderet
Korn uden om pillepressen (færdigfoderindkøbere)
Mere tildeling af halm
Tildeling af forskellige former fra hø/frøgræshalm eller wrap/ensilage
Efter nogle måneder skal man få lavet en ny maveundersøgelse for at se, om udviklingen går i den rigtige retning.
Det er også vigtigt at poltene har gode forhold, så de ikke udvikler mavesår eller forstadier til mavesår, før de overhovedet bliver løbet.
National screening
For tiden undersøger man mavesundheden i alle større sohold. Det sker netop ved, at et antal maver fra slagtesøer bliver undersøgt og vurderet.
Hvis mavesundheden er ringe, skal besætningsejeren gøre noget for at forbedre den. Der er god fornuft i at tage resultatet seriøst.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.
Relaterede artikler
Kommentarer